Skip navigation


Primær navigation



Efterløn

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse. Efterløn giver dig mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet.

Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du kan trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager mod fradrag i efterlønnen.

Men hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn, er der flere økonomiske fordele.

  • Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats
  • Du får et lempeligere pensionsfradrag
  • Du får mulighed for at optjene en skattefri præmie.

De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Du skal ikke selv søge om beviset. Det er din Metal-afdeling, der udsteder efterlønsbeviset, men der kan være behov for, at du giver a-kassen oplysninger til brug for udstedelsen af beviset.

Med et efterlønsbevis, er du sikret retten til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom.


Spørgsmål og svar om efterløn
Er det indbetalte efterlønsbidrag tabt ved dødsfald?

Nej. Efterlønsbidraget vil blive udbetalt til boet.

Er efterlønsbidraget fradragsberettiget?

Ja, det er fradragsberettiget på lige fod med det faglige kontingent og a-kassekontingent.

Hvad er betingelserne for at få efterløn?
Født før 1. marts 1952:

Ret til efterløn fra 60 – 65 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og været medlem af a-kassen uafbrudt siden 31. marts 1992.

Født 1. marts 1954 – 31. december 1954:

Ret til efterløn fra 60 – 65 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar – 30. juni 1954:

Ret til efterløn fra 60½ - 65½ år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli – 31. december 1954:

Ret til efterløn fra 61 – 66 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar – 30. juni 1955:

Ret til efterløn fra 61½ - 66½ år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli – 31. december 1955:

Ret til efterløn fra 62 – 67 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar – 30. juni 1956:

Ret til efterløn fra 62½ - 67 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli 1956 – 31. december 1958:

Ret til efterløn fra 63 – 67 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar – 30. juni 1959:

Ret til efterløn fra 63½ - 67 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli 1959 – 31. december 1962:

Ret til efterløn fra 64 – 67 år.

Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar 1963 – 31. december 1966:

Ret til efterløn fra 65 – 68 år (fastsættes 2015).

Betingelse født 1.januar – 31. december 1963: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Betingelse født 1. januar 1964 eller senere: uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt 25 år, dog maksimalt 30 år.

Født 1. januar 1967 - 31. december 1975:

Ret til efterløn fra 66 – 69 år (fastsættes 2015).

Betingelse: betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt 25 år, dog maksimalt 30 år.

Født 1. januar 76 - :

Ret til efterløn fra 66 – 69 år (fastsættes 2015).

Betingelse: betalt fra 30 årsdag (født 1976 og 1977 dog 32 årsdag) og mindst 30 år. 

Hvad giver efterlønsbeviset ret til
Fritagelse for betaling af efterlønsbidrag.
Ret til at overgå på efterløn selv om man evt. siden bliver syg.
Ret til overgang på efterløn til den sats, der blev beregnet, da man fik efterlønsbeviset udstedt.
Hvis man venter med at gå på efterløn til mindst 2 år og 3.120 ustøttede arbejdstimer, efter at man har fået udstedt sit efterlønsbevis, giver det følgende fordele:
1. Ret til 100 procent-satsen for efterløn i stedet for kun 91 procent-satsen.
2. Lempeligere fradragsregler for pensionsopsparing.
3. Ret til optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde.
Hvad sker der, hvis man bliver visiteret til eller overgår til fleksjob?

Man skal fortsat betale efterlønsbidrag til udgangen af den måned, hvori man bliver visiteret til fleksjob. Derefter skal man betale fleksydelsesbidrag. Beløbet er det samme. Man kan derfor først melde sig ud af a-kassen fra det tidspunkt, hvor man begynder at betale fleksydelsesbidrag.

Hvordan får den nye modregningsregel for arbejde indflydelse på optjening af skattefri præmie?
Kort fortalt er det de faktiske arbejdede timer, der tæller med til præmie.
Den reduktion, man får i modregningen og dermed flere efterlønstimer til udbetaling, vil der i udregning af præmie blive reduceret for i den ekstra udbetaling, så det bliver neutralt i forhold til præmieoptjening.
Hvordan skal arbejde modregnes i efterlønnen
Der er lempeligere fradrag i efterlønnen for de første 34.607 kr. indtjening pr. kalenderår (2012).

Hvis man indtræder i efterlønsordningen i løbet af året, bliver grænsen på de 34.607 kr. nedsat med 8.652 kr. pr. kvartal. Det betyder, at hvis man overgår til efterløn i 2. kvartal, får man "kun" lempeligere fradrag for de første 23.955 kr. i kalenderåret (3 kvartaler). De samme regler gælder også i det år, man udtræder af efterlønsordningen.

Det lempeligere fradrag gælder, når timelønnen er lavere end 209,63 kr. Omregningssatsen, der er fastsat af staten.

Det lempeligere fradrag udregnes ved at dividere bruttoindtægten med 209,63 kr.

Fx et medlem arbejder 27 timer i en uge. Der har været følgende indtægt: 27 timer á 130,00 kr.= 3.150 kr. og tillæg på 15 timer á 2,50 kr.= 37,50 kr. i alt 3.547,50 kr. (brutto).

I stedet for fradrag for 27 timer vil der ske fradrag for 3.547,50 : 209,63 = 16,92 timer.

Efterlønsudbetalingen for den pågældende uge bliver således 823 kr. brutto større (ved maksimumsats) end hvis fradraget havde været 27 timer.

Er timelønnen højere end de 209,63 kr., foretages der som tidligere fradrag time for time, men bruttoindtægten modregnes alligevel i de 34.607 kr.

På efterlønskortet skal der ud over arbejdstimer også påføres indtægt. Det er bruttoindtægten, der skal oplyses.

Hvis timelønnen er mindre end 106,49 kr. (maksimum dagpengesats) beregnes fradraget som følgende:

Fx et medlem arbejder 10 timer en uge med en timeløn på 90,00 kr.

Fradraget udgør 10 x 106,49 : 209,63 = 5,41 timer. For et medlem på maksimum efterlønssats betyder det en ekstra udbetaling på 4,59 timer eller 489 kr. brutto.

Er timelønnen mindre end 106,49 kr. nedskrives de 31.827 kr. med 106,45 kr. ganget med antallet af præsterede arbejdstimer.

Kan man få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, hvis man vil?
Ja, men kun hvis:
Beløbet ligger under bagatelgrænsen, pt. 5.075 kr.
Man er over 60 år.
Man overgår til førtidspension.
Man alligevel ikke har ret til efterløn.
Bemærk: Der vil blive trukket skat/afgift af beløbet.

Beregn din efterløn

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk