Dansk Metal - Efterløn | Fagforening & A-kasse

Sekundær navigation

Efterløn

Medlemmer, der fortsætter med at arbejde i stedet for at udnytte retten til at gå på efterløn, optjener ret til en skattefri præmie. Du kan maksimalt opnå ret til at få udbetalt 147.516 kr. skattefrit, den dag du går på folkepension. Optjeningen begynder, når du i to år har haft et efterlønsbevis og ikke er gået på efterløn – og efter mindst 3.120 timers ustøttet arbejde.

Sidens værktøjer

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse. Efterløn giver dig mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet.

Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du kan trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager mod fradrag i efterlønnen.

Men hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn, er der flere økonomiske fordele.

Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats
Du får et lempeligere pensionsfradrag
Du får mulighed for at optjene en skattefri præmie.

De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Du skal ikke selv søge om beviset. Det er din Metal-afdeling, der udsteder efterlønsbeviset, men der kan være behov for, at du giver a-kassen oplysninger til brug for udstedelsen af beviset.

Med et efterlønsbevis, er du sikret retten til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

Er det indbetalte efterlønsbidrag tabt ved dødsfald?

Nej. Efterlønsbidraget vil blive udbetalt til boet.

Er efterlønsbidraget fradragsberettiget?

Ja, det er fradragsberettiget på lige fod med det faglige kontingent og a-kassekontingent.

Hvad er betingelserne for at få efterløn?

Født før 1. marts 1952:
Ret til efterløn fra 60 til 65 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og været medlem af a-kassen uafbrudt siden 31. marts 1992.

Født før 1. januar 1959:
Ret til efterløn fra 60 til 65 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar 1959 – 30. juni 1959:
Ret til efterløn fra 60½ til 65½ år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli 1959 – 31. december 1959:
Ret til efterløn fra 61 til 66 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. januar 1960 – 30. juni 1960:
Ret til efterløn fra 61½ til 66½ år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.

Født 1. juli 1960 – 31. december 1962:
Ret til efterløn fra 62 til 67 år.
Betingelse: At man har været medlem af a-kassen i mindst 25 år og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008.

Født 1. januar 1963 – 31. december 1972:
Ret til efterløn fra 62 til 67 år, men efterlønsalderen kan forhøjes, hvis levealderen for 60-årige er højere 81,4 år.
Betingelse: At man har været medlem af a-kassen i mindst 25 år og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008.

Født 1. januar 1973 – 31. december 1975:
Ret til efterløn fra 62 til 67 år, men efterlønsalderen kan forhøjes, hvis levealderen for 60-årige er højere 81,4 år.
Betingelse: At man har været medlem af a-kassen i mindst 25 år og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008.

Født 1. januar 1976 – 31. december 1977:
Ret til efterløn fra 62 til 67 år, men efterlønsalderen kan forhøjes, hvis levealderen for 60-årige er højere 81,4 år.
Betingelse: At man har været medlem af a-kassen i mindst 30 år fra man blev 32 år og har betalt efterlønsbidrag.

Født efter 1. januar 1978:
Ret til efterløn fra 62 til 67 år, men efterlønsalderen kan forhøjes, hvis levealderen for 60-årige er højere 81,4 år.
Betingelse: At man har været medlem af a-kassen i mindst 30 år fra man blev 30 år og har betalt efterlønsbidrag.

Hvad giver efterlønsbeviset ret til

Fritagelse for betaling af efterlønsbidrag.
Ret til at overgå på efterløn selv om man evt. siden bliver syg.
Ret til overgang på efterløn til den sats, der blev beregnet, da man fik efterlønsbeviset udstedt.
Hvis man venter med at gå på efterløn til mindst 2 år og 3.120 ustøttede arbejdstimer, efter at man har fået udstedt sit efterlønsbevis, giver det følgende fordele:
1. Ret til 100 procent-satsen for efterløn i stedet for kun 91 procent-satsen.
2. Lempeligere fradragsregler for pensionsopsparing.
3. Ret til optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde.

Hvad sker der, hvis man bliver visiteret til eller overgår til fleksjob?

Man skal fortsat betale efterlønsbidrag til udgangen af den måned, hvori man bliver visiteret til fleksjob. Derefter skal man betale fleksydelsesbidrag. Beløbet er det samme. Man kan derfor først melde sig ud af a-kassen fra det tidspunkt, hvor man begynder at betale fleksydelsesbidrag.

Hvordan får den nye modregningsregel for arbejde indflydelse på optjening af skattefri præmie?

Kort fortalt er det de faktiske arbejdede timer, der tæller med til præmie.
Den reduktion, man får i modregningen og dermed flere efterlønstimer til udbetaling, vil der i udregning af præmie blive reduceret for i den ekstra udbetaling, så det bliver neutralt i forhold til præmieoptjening.

Hvordan skal arbejde modregnes i efterlønnen

Der er lempeligere fradrag i efterlønnen for de første 34.607 kr. indtjening pr. kalenderår (2012).

Hvis man indtræder i efterlønsordningen i løbet af året, bliver grænsen på de 34.607 kr. nedsat med 8.652 kr. pr. kvartal. Det betyder, at hvis man overgår til efterløn i 2. kvartal, får man "kun" lempeligere fradrag for de første 23.955 kr. i kalenderåret (3 kvartaler). De samme regler gælder også i det år, man udtræder af efterlønsordningen.

Det lempeligere fradrag gælder, når timelønnen er lavere end 209,63 kr. Omregningssatsen, der er fastsat af staten.

Det lempeligere fradrag udregnes ved at dividere bruttoindtægten med 209,63 kr.

Fx et medlem arbejder 27 timer i en uge. Der har været følgende indtægt: 27 timer á 130,00 kr.= 3.150 kr. og tillæg på 15 timer á 2,50 kr.= 37,50 kr. i alt 3.547,50 kr. (brutto).

I stedet for fradrag for 27 timer vil der ske fradrag for 3.547,50 : 209,63 = 16,92 timer.

Efterlønsudbetalingen for den pågældende uge bliver således 823 kr. brutto større (ved maksimumsats) end hvis fradraget havde været 27 timer.

Er timelønnen højere end de 209,63 kr., foretages der som tidligere fradrag time for time, men bruttoindtægten modregnes alligevel i de 34.607 kr.

På efterlønskortet skal der ud over arbejdstimer også påføres indtægt. Det er bruttoindtægten, der skal oplyses.

Hvis timelønnen er mindre end 106,49 kr. (maksimum dagpengesats) beregnes fradraget som følgende:

Fx et medlem arbejder 10 timer en uge med en timeløn på 90,00 kr.

Fradraget udgør 10 x 106,49 : 209,63 = 5,41 timer. For et medlem på maksimum efterlønssats betyder det en ekstra udbetaling på 4,59 timer eller 489 kr. brutto.

Er timelønnen mindre end 106,49 kr. nedskrives de 31.827 kr. med 106,45 kr. ganget med antallet af præsterede arbejdstimer.

Kan man få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, hvis man vil?

Ja, men kun hvis:
Beløbet ligger under bagatelgrænsen, pt. 5.075 kr.
Man er over 60 år.
Man overgår til førtidspension.
Man alligevel ikke har ret til efterløn.
Bemærk: Der vil blive trukket skat/afgift af beløbet.