- Er det indbetalte efterlønsbidrag tabt ved dødsfald?
-
Nej. Efterlønsbidraget vil blive udbetalt til boet.
- Er efterlønsbidraget fradragsberettiget?
-
Ja, det er fradragsberettiget på lige fod med det faglige kontingent og a-kassekontingent.
- Gælder der en fortrydelsesret, hvis jeg melder mig ud af efterlønsordningen?
-
Både ja og nej. Der er fra 1. januar 2007 indført en fortrydelsesordning. Reglerne for at benytte fortrydelsesordningen er:
- at man er født 1. juli 1960 eller senere og
- at man har tilmeldt sig efterlønsordningen og kan betale efterlønsbidrag i 15 år inden efterlønsalderens indtræden (62 år) og
- har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1. januar 1997 eller
- har været medlem af en a-kasse siden det 24. år, hvis man er født den 1. januar 1973 eller senere.
Uanset din alder vil brug af fortrydelsesordningen medføre, at du ved overgang til efterløn vil få reduceret din efterlønssats med 2 % af den maksimale efterlønssats for hvert år, du mangler at betale bidrag op til 30 år, som er det overordnede krav for at modtage efterløn uden for fortrydelsesordningen.
Din skattefripræmie vil ligeledes blive nedsat med 4 % for hvert år, der ikke er betalt bidrag op til 30 år.
Hvis du vil benytte dig af fortrydelsesordningen, skal du benytte blanketten "Tilmelding til efterlønsbidrag – fortrydelsesordningen" som du kan få i din afdeling.
- Hvad er betingelserne for at få efterløn?
- Født før 1. marts 1952:
Ret til efterløn fra 60 – 65 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og været medlem af a-kassen uafbrudt siden 31. marts 1992.
Født 1. marts 1954 – 31. december 1954:
Ret til efterløn fra 60 – 65 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. januar – 30. juni 1954:
Ret til efterløn fra 60½ - 65½ år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. juli – 31. december 1954:
Ret til efterløn fra 61 – 66 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. januar – 30. juni 1955:
Ret til efterløn fra 61½ - 66½ år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. juli – 31. december 1955:
Ret til efterløn fra 62 – 67 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. januar – 30. juni 1956:
Ret til efterløn fra 62½ - 67 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. juli 1956 – 31. december 1958:
Ret til efterløn fra 63 – 67 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. januar – 30. juni 1959:
Ret til efterløn fra 63½ - 67 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. juli 1959 – 31. december 1962:
Ret til efterløn fra 64 – 67 år.
Betingelse: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Født 1. januar 1963 – 31. december 1966:
Ret til efterløn fra 65 – 68 år (fastsættes 2015).
Betingelse født 1.januar – 31. december 1963: At man har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt efterlønsbidrag i mindst 25 eller uafbrudt siden 1. juli 1999 og været medlem af a-kassen i mindst 20 af de sidste 25 år.
Betingelse født 1. januar 1964 eller senere: uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt 25 år, dog maksimalt 30 år.
Født 1. januar 1967 - 31. december 1975:
Ret til efterløn fra 66 – 69 år (fastsættes 2015).
Betingelse: betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. januar 2008 og betalt 25 år, dog maksimalt 30 år.
Født 1. januar 76 - :
Ret til efterløn fra 66 – 69 år (fastsættes 2015).
Betingelse: betalt fra 30 årsdag (født 1976 og 1977 dog 32 årsdag) og mindst 30 år.
- Hvad giver efterlønsbeviset ret til
- Fritagelse for betaling af efterlønsbidrag.
Ret til at overgå på efterløn selv om man evt. siden bliver syg.
Ret til overgang på efterløn til den sats, der blev beregnet, da man fik efterlønsbeviset udstedt.
Hvis man venter med at gå på efterløn til mindst 2 år og 3.120 ustøttede arbejdstimer, efter at man har fået udstedt sit efterlønsbevis, giver det følgende fordele:
1. Ret til 100 procent-satsen for efterløn i stedet for kun 91 procent-satsen.
2. Lempeligere fradragsregler for pensionsopsparing.
3. Ret til optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde. - Hvad gør jeg, hvis jeg ikke vil være med i efterlønsordningen?
- Du bliver automatisk tilmeldt efterlønsordningen, når du fylder 30 år. Ønsker du at fravælge ordningen, skal du gøre det skriftligt på en særlig afmeldingsblanket og sende den til a-kassen. Når man kun kan afmelde sig efterlønsordningen skriftligt, er det fordi beslutningen kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes fremtid.
- Hvad hvis jeg har fravalgt efterlønsordningen og bliver ledig som 60-årig?
-
Hvis du opfylder betingelserne for ret til dagpenge, kan du få dagpenge i 104 uger i lighed med andre ledige. Fra du har opbrugt din dagpengeret og frem til du bliver pensioneret som 65-årig, får du ingen penge af a-kassen, med mindre du har optjent en ny dagpengeret ved ustøttet arbejde (962 timer). Kontakt din Metal-afdeling og hør nærmere.
- Hvad hvis jeg har selvstændig bibeskæftigelse?
- Med den nye efterløn, der trådte i kraft den 1. juli 1999, er der åbnet for, at medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse på lige fod med andre kan få efterløn samtidig med, at de bibeholder den selvstændige virksomhed. Et medlem, der for eksempel ernærer sig som healer ved siden af sit almindelige lønarbejde, kan altså anmode om at få efterløn, selvom han/hun fortsætter healervirksomheden. Der er dog nogle begrænsninger. Virksomhedens drift må ikke overstige 400 timer pr. år, og her er der tale om både medlemmets samt andres arbejde. Samtidig må omsætningen efter dækningsbidrag 1 ikke overstige 65.641 kr. (2009 kr.). Anmodning om efterløn skal dog via din afdeling godkendes af a-kassen og arbejdet, du selv udfører i den selvstændige virksomhed, skal modregnes i efterlønnen.
Der skal altid foreligge regnskab fra en registreret revisor eller en særlig regnskabskyndig (ved landbrug).
Læs også: Skattefri præmie for at arbejde
- Hvad sker der, hvis man bliver visiteret til eller overgår til fleksjob?
-
Man skal fortsat betale efterlønsbidrag til udgangen af den måned, hvori man bliver visiteret til fleksjob. Derefter skal man betale fleksydelsesbidrag. Beløbet er det samme. Man kan derfor først melde sig ud af a-kassen fra det tidspunkt, hvor man begynder at betale fleksydelsesbidrag.
- Hvad med efterlønsbidraget hvis jeg arbejder til jeg fylder 65 år og har betalt efterlønsbidrag indtil jeg får mit efterlønsbevis som 60 årig?
-
Du vil, hvis du arbejder på fuld tid fra du er 60 til 65 år, få udbetalt et skattefrit beløb på 135.720 kr. (i 2009 kr.) af a-kassen.
- Hvordan får den nye modregningsregel for arbejde indflydelse på optjening af skattefri præmie?
- Kort fortalt er det de faktiske arbejdede timer, der tæller med til præmie.
Den reduktion, man får i modregningen og dermed flere efterlønstimer til udbetaling, vil der i udregning af præmie blive reduceret for i den ekstra udbetaling, så det bliver neutralt i forhold til præmieoptjening. - Hvordan skal arbejde modregnes i efterlønnen
- Der er lempeligere fradrag i efterlønnen for de første 34.607 kr. indtjening pr. kalenderår (2012).
Hvis man indtræder i efterlønsordningen i løbet af året, bliver grænsen på de 34.607 kr. nedsat med 8.652 kr. pr. kvartal. Det betyder, at hvis man overgår til efterløn i 2. kvartal, får man "kun" lempeligere fradrag for de første 23.955 kr. i kalenderåret (3 kvartaler). De samme regler gælder også i det år, man udtræder af efterlønsordningen.
Det lempeligere fradrag gælder, når timelønnen er lavere end 209,63 kr. Omregningssatsen, der er fastsat af staten.
Det lempeligere fradrag udregnes ved at dividere bruttoindtægten med 209,63 kr.
Fx et medlem arbejder 27 timer i en uge. Der har været følgende indtægt: 27 timer á 130,00 kr.= 3.150 kr. og tillæg på 15 timer á 2,50 kr.= 37,50 kr. i alt 3.547,50 kr. (brutto).
I stedet for fradrag for 27 timer vil der ske fradrag for 3.547,50 : 209,63 = 16,92 timer.
Efterlønsudbetalingen for den pågældende uge bliver således 823 kr. brutto større (ved maksimumsats) end hvis fradraget havde været 27 timer.
Er timelønnen højere end de 209,63 kr., foretages der som tidligere fradrag time for time, men bruttoindtægten modregnes alligevel i de 34.607 kr.
På efterlønskortet skal der ud over arbejdstimer også påføres indtægt. Det er bruttoindtægten, der skal oplyses.
Hvis timelønnen er mindre end 106,49 kr. (maksimum dagpengesats) beregnes fradraget som følgende:
Fx et medlem arbejder 10 timer en uge med en timeløn på 90,00 kr.
Fradraget udgør 10 x 106,49 : 209,63 = 5,41 timer. For et medlem på maksimum efterlønssats betyder det en ekstra udbetaling på 4,59 timer eller 489 kr. brutto.
Er timelønnen mindre end 106,49 kr. nedskrives de 31.827 kr. med 106,45 kr. ganget med antallet af præsterede arbejdstimer.
- Jeg arbejder meget i udlandet og bliver af og til overflyttet til et andet lands forsikring. Skal jeg betale efterlønsbidrag i de perioder, jeg er forsikret i udlandet?
-
Overvejer du at arbejde i udlandet, skal du kontakte din lokale Metal-afdeling, inden du tager af sted. Udlandsarbejde kan nemlig have betydning for din ret til efterløn.
- Jeg er 58 år. Hvor længe skal jeg betale efterlønsbidrag?
-
Man skal betale efterlønsbidrag, indtil man bliver efterlønsberettiget og får et efterlønsbevis.
- Jeg er på efterløn. Skal jeg betale efterlønsbidrag?
-
Nej, medlemmer på efterløn skal ikke betale efterlønsbidrag.
- Kan man få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, hvis man vil?
- Ja, men kun hvis:
Beløbet ligger under bagatelgrænsen, pt. 5.075 kr.
Man er over 60 år.
Man overgår til førtidspension.
Man alligevel ikke har ret til efterløn.
Bemærk: Der vil blive trukket skat/afgift af beløbet.