
Virksomhederne får bedre styr på deres arbejdsmiljø, hvis de vælger en systematisk forebyggende tilgang til deres arbejdsmiljøarbejde. Den systematiske arbejdsmiljøindsats begynder med en god Arbejdspladsvurdering (APV), men den omfatter også en arbejdsmiljøpolitik, som sætter mål for virksomhedens arbejdsmiljøindsats.
Dansk Metal har udgivet en pjece som gennemgår hvad en arbejdsmiljøpolitik bør indeholde, og hvordan systematisk arbejdsmiljøarbejde kan tilrettelægges ved at bygge videre på jeres erfaringer med Arbejdspladsvurdering. I pjecen finder I gode råd om, hvordan I sammen med virksomhedens ledelse kan begynde at arbejde mere systematisk med at forbedre jeres arbejdsmiljø, og undervejs gennemgår den de vigtigste regler, der gælder for virksomhedernes arbejde med APV. Du kan læse pjecen her.
En arbejdsmiljøpolitik og en mere systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats er det første skridt til at få et arbejdsmiljøcertifikat. Dansk Metal har udgivet en pjece som gennemgår de gode grunde til at få et Arbejdsmiljøcertifikat og hvordan man i korte træk griber sagen an. Denne pjece finder du her
I samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd har Dansk Metal udgivet en pjece som beskriver hvorledes virksomhederne i praksis kan få et arbejdsmiljøcertifikat ved at bygge videre på deres APV. Du finder pjecen her
Når først virksomheden har fået et arbejdsmiljøcertifikat skal den følge de procedurer og retningslinier som virksomheden selv har fastsat i sit arbejdsmiljøledelsessystem. Det skal sikre at arbejdsmiljøet hele tiden er i orden, og at virksomheden overholder de krav der er fastsat i standarden OHSAS 18001. Dansk Metal har udgivet en pjece som gennemgår de krav virksomheden skal overholde og hvorledes virksomheden kan gribe det an i hverdagen. Klik her for at komme til denne pjece.
Sidst opdateret den 08.09.2009