Skip navigation


Primær navigation



Email og internet på arbejdspladsen

Mange bruger dagligt e-mail og internet i forbindelse med deres arbejde - ofte også til private formål.

Privat brug af arbejdspladsens internet er de fleste steder accepteret i et eller andet omfang, men er ofte også omfattet af nogle retningslinjer.

Må min arbejdsgiver læse mine e-mails?

mand med laptopFor private e-mails gælder, at de har samme karakter som almindelige private breve, og er derfor omfattet af brevhemmeligheden. Det betyder, at det er strafbart at læse eller hacke andres private mails. Dette gælder også for arbejdsgiveren, der som udgangspunkt ikke må læse medarbejdernes private e-mails. En e-mail er tydeligvis privat, hvis den fx har "privat" eller "Husk mors fødselsdag på lørdag" stående i overskriften.

Hvis du vil sikre sig imod, at en arbejdsgiver læser private e-mails, så bør du altså tydeligt markere i overskriften, at der er tale om en privat e-mail. Nogle mailprogrammer giver også mulighed for ved en særlig funktion i programmet at markere, at en e-mail er privat. Du skal dog være opmærksom på, at denne kategorisering ikke altid følger med, hvis modtageren af e-mailen ikke anvender samme type program som afsenderen.

Må min arbejdsgiver registrere hvilke hjemmesider jeg besøger?

På arbejdspladsen må en arbejdsgiver kun registrere medarbejdernes besøg på internettet og se, hvilke hjemmesider den enkelte klikker sig ind på, såfremt dette er nødvendigt for, at virksomheden kan varetage sine berettigede interesser, f.eks. af hensyn til administrative og kontrolmæssige formål samt hensyn til systemets drift og sikkerhed.

Medarbejderen har som udgangspunkt krav på at blive informeret af arbejdsgiveren før en evt. registrering til brug for kontrol af den ansattes brug af internet. Der er ikke noget krav om, at der skal indgås en aftale, før arbejdsgiveren må foretage logningen.

Hvad skal man overveje vedrørende Facebook på arbejdet?

De fleste danskere har i dag en profil på Facebook og/eller andre sociale medier. Det stiller nogen spørgsmålstegn i forhold til hvor meget af ens privatliv, man har lyst til at, eller bør, dele med sin chefer og i nogen grad også med ens andre kolleger.


Sidst opdateret den 22.10.2010
Arbejdsmiljoe - IT - Email og internet


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk