Skip navigation


Primær navigation



Er jeres maskiner i orden?

Der sker mange arbejdsulykker ved arbejde på maskiner indenfor Metal- og Maskinindustrien og på de tekniske skoler.

De fleste ulykker sker ved:

  • Presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappressere
  • Bore- og drejemaskiner
  • Slibe-, file- og pudsemaskiner
  • Rund- og bundsave
  • Svejse- og loddemaskiner
  • Valse- og oprullemaskiner
  • Støbe- og formemaskiner

Nogle af ulykkerne skyldes at sikkerheden på maskinerne ikke er i orden. Derfor skal skolerne og praktikvirksomhederne tjekke sikkerheden på deres maskiner. Det betyder at man skal have styr på:

  • lovkrav til maskiners sikkerhed
  • sikkerheden på nyindkøbte maskiner
  • nye krav til ældre maskiner
  • om maskinernes sikkerhedsudstyr fungerer efter hensigten
  • om forholdene ved og omkring maskinen er sikre
  • om maskinbetjeningen sker på en sikker måde
  • om medarbejderne, faglærerne og lærlingene har den viden og de færdigheder, der er nødvendige.

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning om, hvordan virksomheder kan gribe opgaven an og den viser gode sikkerhedsløsninger på typiske maskiner. Vejledningen kan udmærket også bruges på de tekniske skoler.

Når du skal arbejde på en maskine på teknisk skole eller på dit praktiksted kan du bruge vejledningen til at tjekke om den har det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hvis du finder mangler eller fejl, skal du fortælle det til sikkerhedsrepræsentanten på skolen eller på dit praktiksted. Du kan også fortælle det til din undervisningsmiljørepræsentant på din uddannelse.

Du finder vejledningen her


Sidst opdateret den 11.10.2010

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk