Det er arbejdsgiverens pligt at undersøge arbejdsulykker. Ulykker på arbejdspladsen er et synligt tegn på, at der er noget galt med arbejdsmiljøet på virksomheden. Samtidig med at der bliver taget hånd om medarbejderen, skal der også tages hånd om virksomhedens arbejdsmiljø. Det skal forhindres, at ulykken kan ske igen.

Det er mange gange tilfældigheder, der afgør om en hændelse giver medarbejderen skader, og hvor alvorlig skaden bliver. Få centimeter kan være afgørende for, om der ryger et par fingre i en stempelpresser. Derfor giver det ikke  mening kun at sætte ind, der hvor medarbejdere faktisk kommer til skade, men også der hvor der kunne være sket en skade. Det kaldes hændelser eller tilløb til arbejdsulykker.

Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere, ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet og til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgiveren skal give virksomhedens sikkerhedsorganisation (sikkerhedsrepræsentanten) adgang til anmeldelsen. Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen. Arbejdsgiver skal også udarbejde rapporter over arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker. De skal indeholde beskrivelser af hændelsesforløb med henblik på at finde årsager og løsninger, som forhindrer gentagelser.

Se reglerne i Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet §§ 1 og 3

En arbejdsskade kan både være arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår under arbejdet efter en hændelse eller påvirkning, der er pludselig eller varer højst fem dage.

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som opstår efter bestemte fysiske eller psykiske påvirkninger under arbejdet.

En ulykke skyldes en påvirkning af højst fem dages varighed, mens en erhvervssygdom typisk først opstår efter længere tids påvirkninger.

En klage over afgørelsen om behandlingsudgifter til Ankestyrelsen betyder ikke, at Arbejdsskadestyrelsen stopper den videre behandling af sagen vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne.

Hvis du selv anker mén-afgørelsen, får du den fastsatte godtgørelse udbetalt fra din arbejdsgivers forsikringsselskab alligevel. Din egen anke har ikke opsættende virkning.
En klage fra din arbejdsgivers forsikringsselskab betyder, at beløbet ikke skal udbetales, før klagesagen er afgjort. Du kan dog i nogle tilfælde få et forskud udbetalt. Tal med forsikringsselskabet om det.

Når du anker en afgørelse til Ankestyrelsen, kan Ankestyrelsen:
- Nedsætte din erstatning
- Helt eller delvist ændre Arbejdsskadestyrelsens afgørelse
- Sende sagen tilbage til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling
- Nå frem til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen

Du kan altså risikere at få mindre end det, du har fået af Arbejdsskadestyrelsen. En ændring til skade for dig sker kun, hvis Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er forkert. En ændring betyder normalt ikke, at du skal betale erstatningen tilbage. Kun i enkelte sager og under særlige forhold kan der blive tale om en modregning.

Arbejdsskadestyrelsen eller din arbejdsgivers forsikringsselskab skal have modtaget anmeldelsen af hændelsen inden for 1 år efter, at hændelsen indtraf.
 
Arbejdsskadestyrelsen kan dispensere anmeldelsesfristen, men der skal være en rimelig grund. Du skal dokumentere ulykken, og at den er årsag til generne i dag. Endelig skal ulykken have haft erstatningsberettigede følger i form af mén, behandlingsudgifter eller tab af erhvervsevne.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at de betingelser er opfyldt, kan de anerkende ulykken, selv om den er for sent anmeldt. Hvis de vurderer, at de ikke kan dispensere fra anmeldelsesfristen, afviser de ulykken - også selv om der ikke er tvivl om, at den har fundet sted, og at den er årsag til dine gener i dag.

Det er ikke en ”rimelig grund” at du ikke var klar over, at sagen skulle anmeldes inden for et år.

En godtgørelse for varigt mén er en økonomisk kompensation for arbejdsskadens følger i din hverdag. Arbejdsskadestyrelsen vurderer dit varige mén ud fra skadens omfang.

Din arbejdsskade kan have forringet dine muligheder for at arbejde og tjene penge. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, hvor mange procent skaden har forringet disse muligheder med.

Dine udgifter til behandling dækkes kun, hvis behandlingerne er nødvendige for at sikre den bedst mulige helbredelse af din arbejdsskade. Desuden skal behandlingerne være tilskudsberettigede, og de må ikke dækkes fuldt ud af andre. Typisk kan du få dækket behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog samt medicinudgifter. Udgifter til alternativ behandling, behandling på privathospitaler og behandling på privatklinikker kan ikke dækkes.

Ved den endelige afgørelse om erstatning tager Arbejdsskadestyrelsen stilling til de fremtidige udgifter til medicin.
 
Hvis det kan bevises, at din arbejdsgiver har et ansvar for skaden, er der måske mulighed for yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Du kan muligvis få erstattet tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er en ansvarlig skadevolder for din arbejdsskade.

Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere, ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet og til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

Derudover skal arbejdsgiveren give sikkerhedsrepræsentanten adgang til anmeldelsen, og den tilskadekomne skal have en kopi. Arbejdsgiveren skal løbende have udarbejdet rapporter over arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker som indeholder beskrivelser af hændelsesforløb med henblik på at finde årsager og løsninger som forhindrer gentagelser.

Læs mere om reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet §§ 1 og 3 og i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 22 pkt. 3

Sikkerhedsudvalget skal holde ekstraordinært møde, hvis der sker en alvorlig arbejdsulykke, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil.
Arbejdsgiveren skal have udarbejdet rapporter over arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker. Rapporterne skal indeholde beskrivelser af hændelsesforløb med henblik på at finde årsager og løsninger, som forhindrer gentagelser. Sikkerhedsgrupperne skal deltage i undersøgelserne, og både sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og rapporter, som udarbejdes om arbejdsulykkerne.

Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde og tilløb hertil undersøges og få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelser. Udvalget skal én gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker i virksomheden.
Se reglerne i:

• Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 22 pkt. 3
• Bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde  §§ 15, 20 stk. 5, 31 stk. 3 og 35 stk. 3

Den blanket, der kan anvendes til at anmelde en arbejdsulykke, indeholder et skema til virksomhedens undersøgelse af årsagerne til ulykken. Den skal anvendes til at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres for at hindre gentagelser.

Arbejdsskadestyrelsen skal hente oplysninger fra flere forskellige steder, og der kan være flere trin i sagen undervejs, for eksempel undersøgelser og høringer. Det medfører en vis sagsbehandlingstid.

Arbejdsskadestyrelsen træffer derfor samlet afgørelser om anerkendelse og erstatning. Tre måneder efter, Arbejdsskadestyrelsen har modtaget din anmeldelse om arbejdsskaden, får du besked via et brev om, hvorvidt Arbejdsskadestyrelsen vil vurdere spørgsmålet om erstatning. Hvis du får det brev, kan du normalt gå ud fra, at din sag bliver anerkendt.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab. Du har desuden selv ret til at anmelde hændelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal enten sendes til Arbejdsskadestyrelsen eller til din arbejdsgivers forsikringsselskab.

Der findes en blanket, man kan bruge, når man anmelder en hændelse, men det er ikke et krav, at man bruger den. Et brev med navn og adresse på arbejdsgiveren og en beskrivelse af hændelsen er nok.

Arbejdsskadestyrelsen sender et kvitteringsbrev til dig seneste fem dage efter, de har modtaget din anmeldelse.
 
Arbejdsskadestyrelsen eller din arbejdsgivers forsikringsselskab skal have modtaget anmeldelsen af hændelsen inden for 1 år efter, at hændelsen indtraf.

En løbende ydelse for tab af erhvervsevne er skattepligtig, mens engangserstatning ikke er skattepligtig.
Har du modtaget en endelig afgørelse om løbende erstatning for tab af erhvervsevne, kan du få erstatning for op til 50 procent erhvervsevnetab udbetalt på en gang. Du skal bare ringe eller skrive til Arbejdsskadestyrelsen og bede dem omsætte den løbende ydelse til et kapitalbeløb. Arbejdsskadestyrelsen kan beregne beløbet for dig.

Din arbejdsgivers forsikringsselskab udbetaler erstatningen. Det samme gælder omkostningerne ved, at sagen bliver behandlet hos Arbejdsskadestyrelsen.
En erstatning bliver normalt udbetalt inden fire uger efter afgørelsen. Hvis ikke det sker, har du ret til renter fra forsikringsselskabet. Hvis forsikringsselskabet anker Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, bliver udbetalingen udsat, så længe Ankestyrelsen behandler sagen. Hvis du vil vide mere om udbetaling af din erstatning, kan du kontakte forsikringsselskabet.

Du skal sende et brev til Arbejdsskadestyrelsen inden for fire uger efter afgørelsen.
Kan du ikke nå det, så send en anke til Arbejdsskadestyrelsen og skriv, at du sender din begrundelse for anken senere. Jo hurtigere du sender din begrundelse for anken, des hurtigere kan de behandle den.

Arbejdsskadestyrelsen ser på indholdet af din klage og vurderer, om de kan komme til et andet resultat, hvis de genvurderer sagen. Du får derefter besked om, hvorvidt:
- De træffer en ny afgørelse ud fra klagen
- De skaffer nye oplysninger og behandler sagen igen
- De sender sagen til Ankestyrelsen.

Arbejdsgiveren skal først og fremmest bruge sin arbejdspladsvurdering (APV) til at undersøge, om der er arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, som  kan medføre arbejdsskader og -ulykker. APV’en skal også indeholde en handlingsplan med løsninger.

Læs mere om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside
Hvis arbejdsgiveren er i tvivl, om arbejdsforholdene er forsvarlige, skal han/hun bruge sagkyndig bistand til at få det undersøgt.
Læs mere her om hjælp fra sagkyndige
Derudover skal arbejdsgiveren sørge for, at ulykker og tilløb til ulykker ikke kan gentage sig.
Hvis en arbejdsleder bliver bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han/hun ifølge Arbejdsmiljøloven sørge for at afværge faren. Hvis arbejdslederen ikke kan afværge faren på stedet, skal han/hun straks gøre arbejdsgiveren bekendt med problemet. På samme måde skal de ansatte gøre et medlem af sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren opmærksom på fejl eller mangler, hvis de ikke selv kan rette dem.
Læs reglerne i Lov om arbejdsmiljø §§ 26 og 28

Du finder Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledninger om forebyggelse af arbejdsulykker her:

• Arbejdsulykker – værktøjer til forebyggelse 
• 5S - Bedre arbejdsmiljø gennem systematisk vedligehold og ryddelighed ¨

Du kan finde 30 redskaber til at forebygge arbejdsulykker her

Du kan finde Arbejdstilsynets foldere om forebyggelse af ulykker her

Her finder du Arbejdstilsynets vejledninger om ulykker:

• Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
• Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder
• Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed
  
• Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder
  

Du har pligt til at give Arbejdsskadestyrelsen besked, hvis du får en højere indtægt end den, som din erstatning er beregnet ud fra. Hvis du tjener flere penge, bliver din erstatning sat ned eller stopper helt.

Du skal også give Arbejdsskadestyrelsen besked, hvis du ønsker din sag genoptaget, fordi forhold i dit liv er forværret. Det kan eventuelt medføre en højere erstatning.

Det skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke kan tage stilling til, hvad dit varige mén og tab af erhvervsevne er. Man udsætter derfor sagen i 9 måneder, fordi man forventer, at din tilstand i den periode vil blive afklaret. Udsættelsens varighed afhænger af skaden.

Når de 9 måneder er gået, sender Arbejdsskadestyrelsen dig et brev, hvor du skal oplyse, hvordan din tilstand er, hvilke behandlinger du eventuelt har været til, og hvorvidt du er i arbejde. Ud fra dine svar henter Arbejdsskadestyrelsen de manglende oplysninger, og træffer herefter en afgørelse om dit mén og dit tab af erhvervsevne. I nogle tilfælde træffer de en midlertidig afgørelse og tager sagen op igen senere.

Nej. Brevet er kun til din orientering, så du kan følge med i, hvad der sker i din sag.

Hvorfor kan jeg ikke kommentere sagens oplysninger, inden Arbejdsskadestyrelsen træffer en afgørelse?

Arbejdsskadestyrelsen giver dig kun mulighed for at kommentere de oplysninger i sagen, du ikke kender i forvejen, og som kan være til skade for dig i en afgørelse.

Arbejdsskadestyrelsen skal først have erklæringen fra speciallægen. Derefter skal den vurderes af en sagsbehandler, som skriver en indstilling til en af Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter.

Når sagen har været drøftet med lægekonsulenten, kan de træffe en afgørelse om mén, medmindre lægekonsulenten ønsker yderligere oplysninger.

Nej. Han/hun må kun få oplysninger, der vedrører virksomheden. Kun i de særlige tilfælde, hvor din arbejdsgiver ikke har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, har han/hun partsstatus i sagen, og han/hun kan få en kopi af sagens akter, undtaget de personlige oplysninger som ikke har betydning for arbejdsskaden.

Ja, du kan få et tilskud til ødelagt brillestel som i 2009 er 1.025 kr, og du kan få dækket ødelagte glas fuldt ud.

Reglerne findes i Bekendtgørelse om dækning af udgifter til sygebehandling og optræning samt proteser m.m. efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 5. Læs den her

Du finder tilskuddet på brillestel her.

Se Arbejdsskadestyrelsens regler om dækning af glas i deres vejledning afsnit 8.2. Læs den her.