- Hvor meget støj må jeg udsættes for i løbet af en arbejdsdag?
-
Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C). En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:
- 85 dB(A) i 8 timer
- 88 dB(A) i 4 timer
- 91 dB(A) i 2 timer
- 94 dB(A) i 1 time
- 97 dB(A) i 30 minutter
- 100 dB(A) i 15 minutter
Overskrides støjgrænserne, skal arbejdsgiveren derfor straks tage initiativ til at bringe støjen under grænseværdierne. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages tekniske og organisatoriske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. Det kan være nødvendigt at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når støjbelastningen overstiger 85 dB(A)
Find autoriserede arbejdsmiljørådgivere her
I Arbejdstilsynets vejledning om støj i kap. 6 er det beskrevet, hvor meget støj du må udsættes for i løbet af en hel arbejdsdag
På Dansk Metals hjemmeside kan du finde et beregningsskema, der viser, hvor meget støj du udsættes for igennem en arbejdsdag.
- Hvornår giver Arbejdstilsynet påbud om bekæmpelse af støj?
-
Støj er stadig et af de alvorligste arbejdsmiljøproblemer blandt Dansk Metals medlemmer. Selvom vi har klare regler om forebyggelse og bekæmpelse af støj, får mange kollegaer nedsat hørelse efter arbejde i støjende arbejdsmiljø.
Støj skal bekæmpes ved kilden, og grænseværdien for støj skal overholdes. I sidste ende kan det være nødvendigt at bære høreværn for at beskytte hørelsen, f.eks. når du arbejder med vinkelsliber og svejser.
Hvis der i forvejen findes velkendte foranstaltninger til at dæmpe støjen inden for en branche, kan Arbejdstilsynet give virksomheder, som ikke har gjort noget ved støjen, påbud om at få bragt støjen ned også selvom støjen er under grænseværdien.
Se eksempel på et påbud om unødig støj her
Hvis Arbejdstilsynet vil vide om grænseværdien på en arbejdsplads er overtrådt, kan tilsynet give virksomheden påbud om at få målt støjen. Virksomheden skal selv betale for støjmålingerne.
Se eksempel på et påbud om måling af støj her
Hvis støjmålingerne viser, at grænseværdien for støj er overtrådt på virksomheden, kan tilsynet give virksomheden påbud om at få støjdæmpet, indtil støjen kommer ned under grænseværdien. Indtil det er sket, kan Arbejdstilsynet give påbud om, at de ansatte skal bruge høreværn.
Se eksempel på et påbud om at dæmpe støjen her
Dansk Metal har gennemgået de væsentligste regler om støj og dæmpning af støj i Sikkert Nyt.
Læs Sikkert Nyt om støj her
- Hvornår skal der være høreværn til rådighed?
-
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte bruger høreværn, så snart de skal udføre arbejde, der kan skade hørelsen. Støjbelastninger under 85 dB(A) kan også kræve høreværn.
Når støjbelastningen overstiger 80 dB(A), eller spidsværdien overstiger 135 dB(C), skal arbejdsgiveren instruere om de risici, som følger af støj.
Instruktionen skal oplyse om:
- De skader, som kan følge af skadelig støj
- De trufne tekniske og organisatoriske foranstaltninger
- Resultaterne af de gennemførte arbejdspladsvurderinger
- Korrekt brug af høreværn
- Arbejdsmetoder, som kan minimere støjbelastningen mest muligt, herunder den rette brug af f.eks. værktøj
- Grænseværdier
- Hvordan tegn på arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker skal opdages og anmeldes
- Under hvilke betingelser arbejdstageren har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser
Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om støj
Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse - Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har flere pjecer om støj. Læs blandt andet Støj – gode løsninger
Støj – kom godt i gang
Støj - tjeklister
Danskmetals hjemmeside om støj (stille – Tak)
- Jeg står i en montagehal hvor mange bruger trykluftsnøgler. Jeg synes det larmer meget, hvad kan vi gøre?
-
Der er flere løsninger på støjproblemer på arbejdspladsen. I pjecerne fra Industriens Brancearbejdsmiljøråd kan man læse om en virksomhed i Randers, der har løst problemet ved at skifte trykluftnøglerne ud med en mere lydsvag model.
Læs Industriens Branchearbejdsmiljøråd pjece Støj – gode løsninger
Læs Industriens Branchearbejdsmiljøråd pjece Støj – kom godt igang
Læs Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj - tjeklister
- Må jeg gå med høreværn hele dagen?
-
Ja. Hvis du arbejder, hvor der er generende eller skadelig støj, kan du arbejde med høreværn hele dagen. Men høreværn kan give gener som varme, tryk, irritation af huden og eksem. Generne kan være forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt, at der er flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte medarbejder kan vælge det høreværn, der passer bedst.
Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om høreværn
- Vi har en maskine på arbejdspladsen, der larmer meget. Hvordan kan vi dæmpe støjen?
-
Der er flere muligheder for dæmpning af støjen af larmende maskiner:
- flyt maskinen til et lydisoleret lokale
- byg et støjdæmpende hus omkring maskinen
- støjdæmp maskinen
Industriens Brancearbejdsmiljøråd har lavet pjecer om støj og støjdæmpning, og her kan du finde flere løsninger på støjproblemer.
Støj – gode løsninger
Støj – kom godt i gang
Støj - tjeklister
- Findes der for smede, mekanikere mm. regler om årlige høreprøver?
- Ja, ved støj som overskrider på 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 135 dB(C), har de ansatte krav på en høreundersøgelse, herunder en audiometrisk undersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er risiko for skader som følge af støj.
Ved større støjbelastning på 85 dB(A) eller derover eller for spidsværdier af impulser på 137 dB(C), har de ansatte ret til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Undersøgelsen vil typisk omfatte en høreprøve.
Resultaterne fra den arbejdsmedicinske undersøgelse skal sendes ind til Arbejdstilsynet, som fortælle virksomheder om der skal laves støjbekæmpelse, om arbejdspladsvurderingen skal ajourføres, om der skal laves løbende helbredsundersøgelser og om der skal laves andre foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
Læs mere i støjbekendtgørelsen
Læs mere om støj i Sikkert Nyt her og her
- Har man krav på årlige lægeundersøgelser?
- Nej, men der er nogle typer af arbejde, hvor de ansatte skal tilbydes arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det drejer sig om natarbejde, arbejde med bly, med asbest, og hvis der er fare for de ansattes helbred ved udsættelse for ioniserende stråling, vibrationer, kunstig optisk stråling og farlige kemiske stoffer og materialer.
Læs mere om helbredskontrol ved natarbejde