Skip navigation


Primær navigation



Lægeerklæring

Din arbejdsgiver kan forlange at du skriftligt dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom. Det kan fx ske ved en såkaldt ”tro og love erklæring”, men din arbejdsgiver kan også forlange en lægeerklæring, som kan enten kan være en ”Mulighedserklæring” eller en ”frihåndsattest”.

Der findes ikke en fortrykt blanket til frihåndsattesten. Det er blot din læge som skriver en seddel på, at du er syg.

Din arbejdsgiver kan tidligst kræve at få en tro og love-erklæring eller en frihåndsattest på 2. fraværsdag. Søndage og helligdage tæller ikke med. Hvis dit sygefravær varer mindre end 2 arbejdsdage, kan din arbejdsgiver kræve, at du afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor du begynder på arbejde igen.

Reglerne findes i Sygedagpengelovens § 36, som lyder:

§ 36. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
   Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
   Stk. 3. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Læs mere om mulighedserklæring her

Sidst opdateret den 11.10.2010
Find din afdeling

Find din lokalafdeling på oversigten her - eller indtast dit medlemsnummer i boksen. Få tilsendt dit medlemsnummer her.

Find din afdeling
Medlemskort

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk