
En whistleblower ordning – på dansk: "fløjteblæser-ordning" er et internt informationssystem. Her kan ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med direkte tilknytning til virksomheden, anmelde ulovligheder internt til videre undersøgelse.
Over 30 virksomheder har ansøgt Datatilsynet om tilladelse til at oprette såkaldte whistleblower-ordninger. Ordningerne giver fx medarbejderne mulighed for at anmelde strafbare forhold som foregår internt i virksomheden til den øverste ledelse enten direkte eller gennem et eksternt bureau. Anmeldelsen kan ske anonymt.
Whistleblower bruges ofte om personer som anmelder alvorlige lovovertrædelser i virksomheder eller offentlige institutioner til myndighederne eller pressen, så de bliver offentlig kendt. Indenfor det offentlige taler man om at medarbejderne bruger deres ytringsfrihed, når de går videre med oplysninger om alvorlige forhold. De ordninger vi omtaler her, og som skal anmeldes til Datatilsynet, er baseret på at overtrædelser anmeldes internt til virksomhedernes øverste ledelse, og at ledelsen selv tager ansvar for at tage hånd om problemet. Det kan betyde at virksomheden i sidste ende selv anmelder overtrædelserne til myndighederne.
Ordningerne supplerer de almindelige samarbejdssystemer og kommunikationsveje i virksomhederne, fx samarbejdsorganisationen og sikkerhedsorganisationen og skal bruges til at anmelde forhold, som kan være et problem at anmelde gennem de normale kanaler fx sager om bestikkelse, afpresning, svindel med regnskaber, forurening med miljøet eller børnearbejde.
Komitéen for god Selskabsledelse "anbefaler, at det øverste ledelsesorgan beslutter, hvorvidt der skal etableres en whistleblower-ordning med henblik på at give mulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom."
Hvem ansøger om godkendelse?
Virksomheder som er børsnoteret i USA har pligt til at oprette sådanne ordninger, og i Danmark skal der søges tilladelse hos datatilsynet fordi ordningerne betyder at der indsamles og videregives personfølsomme oplysninger.
Efter at Datatilsynet har udarbejdet en vejledning i hvordan virksomheder kan anmelde sådanne ordninger har tilsynet modtaget over 30 ansøgninger. En stor del af ansøgningerne kommer fra virksomheder, som er amerikansk ejede. Se Datatilsynets vejledning og ansøgningsskema her.
Disse firmaer har whistleblower ordninger:
- DONG Energy
- DS Norden
- Lundbeck
- Novo Nordisk
- Novozymes
- Vestas
Disse firmaer er ved at indføre ordninger:
- A.P. Møller – Mærsk
- ABB
- Coloplast
- COWI
- Danfoss
- Danisco
- Genmab
- GN Store Norden
- Lifecycle Pharma
- NKT
- Rambøll
På Datatilsynets hjemmeside kan du læse om de forskellige virksomheders ordninger, når de har fået Datatilsynets tilladelse:
Hvorfor etablere et whistleblower system?
Mange virksomheder ønsker at etablere et whistleblower system for at finde frem til ulovligheder så hurtigt som mulig, og for at give medarbejdere, der sidder inde med relevant viden, mulighed for at indberette denne viden.
De senest års finansskandaler med IT Factory, Enron og den generelle finanskrise, har forøget fokus på at optravle ulovligheder så hurtigt og kompetent som mulig. Whistleblower ordninger kan være med til at forebygge, at lignende sager opstår, ved at give alle mulighed for at anmelde viden og mistanke.
Mange virksomheder ønsker at etablere et whistleblower system for at finde frem til ulovligheder så hurtigt som mulig, og for at give medarbejdere, der sidder inde med relevant viden, mulighed for at indberette denne viden.De senest års finansskandaler med IT Factory, Enron og den generelle finanskrise, har forøget fokus på at optravle ulovligheder så hurtigt og kompetent som mulig. Whistleblower ordninger kan være med til at forebygge, at lignende sager opstår, ved at give alle mulighed for at anmelde viden og mistanke.
Ordningerne er baseret på at virksomhederne selv opdager ulovligheder, og tager de nødvendige skridt til at få rettet op på forholdene, det kan fx betyde politianmeldelse og afskedigelser.
Medarbejder indflydelse på ordningerne
Samarbejdsudvalget skal deltage i drøftelserne når virksomheden overvejer at indføre en whistleblower ordning – ikke mindst når det drejer sig om hvilke typer af sager ordningen skal kunne rumme, og hvornår de almindelige samarbejdssystemer og kommunikationsveje skal bruges. Det er ikke meningen at whistleblower ordningerne skal erstatte vores tillidsrepræsentanter og samarbejdssystemer, men bruges til meget alvorlige sager, hvor medarbejderne får et loyalitetsproblem overfor firmaet.
Hvad kan indberettes?
Der er begrænsning på hvad der må indberettes. Forhold der må indberettes dækker mistanke om fx korruption, bedrageri, dokument falsk, alvorlig miljø forurening, alvorlig brud på arbejdssikkerheden samt alvorlig forhold der retter sig mod en ansat fx vold og seksuelle overgreb. Generelt må der kun indberettes om alvorlige og ulovlige forhold.
Der må således ikke indberettes om mindre alvorlige forseelser som mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelser af forbud for fx rygning/alkohol, brug af e-post/internet o.lign.
I langt de fleste tilfælde skal forhold som man er utilfreds med rejses gennem tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget eller sikkerhedsrepræsentanten og sikkerhedsorganisationen.
Læs om tillidsrepræsentantens opgaver i din overenskomst
Læs om Samarbejdsaftalen her
Læs om sikkerhedsrepræsentantens opgaver her
Hvem behandler oplysningerne?
Der kan både være en medarbejder i firmaet som behandler oplysningerne og et eksternt firma som tager sig af anmeldelserne, eller en kombination.
Ethics Point er et af de amerikanske firmaer som påtager sig at behandle anmeldelser fra medarbejdere om strafbare forhold. De har p.t. over 2000 kunder blandt virksomheder, organisationer og institutioner. Der er mulighed for at anmelde strafbare forhold eller forhold som fx strider mod de tilsluttede virksomheders interne etiske regler direkte på Ethics Points hjemmeside.
Hør Danmarks Radio P1
Interview med Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør på Danfoss om deres whistleblower ordning, som de kalder Etik-linien her (indslaget begynder knap 12 minutter inde i udsendelsen.
Interview med Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør på Danfoss om deres whistleblower ordning, som de kalder Etik-linien (indslaget begynder knap 12 minutter inde i udsendelsen.