
Dine lønforhold er vigtige, og Metal kan hjælpe dig - både når du skal forhandle din løn og hvis du ikke får det i løn, som du skal have.
Får jeg nok i løn? Det spørgsmål kan Metal hjælpe dig med et svar på.
Langt de fleste af Metals medlemmer arbejder på en såkaldt minimalløns-overenskomst. Det betyder, at lønnen ikke fastsættes i de centrale overenskomster, men forhandles på den enkelte arbejdsplads.
På mange virksomheder er det tillidsrepræsentanten, der står for lønforhandlingerne, men mange forhandler også individuelt.
Metal fører en omfattende lønstatistik, som bliver opdateret hele tiden.
Her på siden kan du se et udsnit af lønstatistikken. Du kan bruge statistikken til at danne dig et overblik over, hvor meget Metal-medlemmer tjener i de forskellige dele af landet og indenfor forskellige brancher.
Hvis du vil læse den fulde lønstatistik eller have en forklaring på, hvad de forskellige tal dækker over, så kontakt din afdeling.