Skip navigation


Primær navigation



5 gode råd om din lønseddel

AM-bidrag, pension, overarbejde, grundløn, personligt tillæg. Der er mange ting at holde øje med, når man skal tjekke sin lønseddel. Her er fem gode råd til, hvad du skal holde øje med.

1. Del op
Du skal kunne se, hvad din bruttoløn er, hvilke tillæg du får og hvorfor du får disse f.eks. forskudttidstillæg, nattillæg, tillæg for særligt ansvar, søgnehelligdagsbetaling, fri bil/telefon, kørselsgodtgørelse m.v. - samt overtidsbetaling.

Mange lønsedler fortæller kun eet beløb, der inderholder både bruttoløn, tillæg og andre ting. Hvis der kun står en stor lønklump på din lønseddel, skal du bede din arbejdsgiver om at præcisere, hvad der er hvad. Ellers er det helt umuligt at holde styr på og du har ikke en chance for at kontrollere, om det er rigtigt.

2. Husk overarbejde 
Hvis du er fuldtidsansat (37 timer pr. uge), skal du have overtidsbetaling for de timer, du har arbejdet mere end 37 timer. Der er ikke lige mange arbejdsdage i alle måneder, og derfor kan timetallet variere fra måned til måned, fx cirka 148 op til cirka 160 timer.  Har du arbejdet mere end 148 timer på en måned, bør du derfor tjekke, om du er berettiget til overarbejdsbetaling og i så fald, hvor meget og om du har fået det, du har krav på. Hvis du er deltidsansat, skal du have overtidsbetaling, hvis du arbejder mere end 7 en halv time per dag.

3. Hold styr på timerne
Det er en god idé at holde styr på timerne. Brug din Metal-lommebog til at skrive ned hver dag, hvor mange timer, du har arbejdet. Det er din dokumentation for, hvor mange timer, du har arbejdet.

4. Tjek din pension
Det er også en god idé at tjekke på din lønseddel, om der er indbetalt rigtigt til din pensionsordning. Alt efter hvilken overenskomst, du er dækket er, har du ret til forskellige pensionssatser.

5. Husk tillæg
Måske har du ret til tillæg, fx hvis du har arbejdet på helligdage eller andet. Du kan altid spørge din Metal-afdeling, hvis du er i tvivl om, hvor vidt du er berettiget til et tillæg.

Kontakt din afdeling
Er du i tvivl om, hvad du skal se efter på din lønseddel eller mener du, der er fejl, er du altid velkommen til at kontakte din afdeling.


Sidst opdateret den 18.01.2011

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk