Skip navigation


Primær navigation



Gruppelivsforsikring til alle

Dansk Metal har indgået aftale om gruppelivsforsikring med Alka. Ordningen omfatter alle forbundets medlemmer, og man er dækket straks fra optagelse som medlem af Dansk Metal.

Metal har indgået en aftale med Alka om en gruppelivsforsikring. Forsikringen dækker alle medlemmer af Metal og sikrer bl.a., at der bliver udbetalt op til ca. 70.000 kr., hvis man dør før man er 54 år. Der er også inkluderet børnesum for børn op til 20 år. Du bliver omfattet af forsikringen, så snart du har meldt dig ind i Metal. Skulle du melde dig ud igen, bortfalder forsikringen. 

Du kan læse mere om gruppelivsforsikring i denne pjece.

 

 
Hvem skal have pengene?

 Til daglig er der ikke mange, der går og tænker på, at død og ulykke er noget, der rammer os selv. Det er jo altid noget, der rammer naboen - men sådan er det bare ikke altid.

Så derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: ”Hvis jeg dør i morgen, hvem skal så have min forsikring udbetalt?” Det er ikke et rart spørgsmål, men du skylder dine nærmeste at tage stilling - før det måske er for sent!

Hvis du ikke selv gør noget, gælder der nogle faste regler om udbetaling. Men hvis de regler ikke lige passer til din situation, kan det få store følger for dine efterladte.

Gruppelivsforsikring
I Metal er du automatisk dækket af en gruppelivsforsikring i Alka, hvis du er medlem

Fritidsulykkesforsikring
Hvis du sammen med dit kontingent til Dansk Metal betaler til fritidsulykkesforsikringen, er du også her omfattet af en dækning ved død.

Læs mere om begunstigelsesreglerne og hent evt. en begunstigelseserklæring.


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk