
Dansk industrieksport har klaret sig fornemt i de sidste 20 år. Høj kvalitet er kodeordet. Udlandet er derfor villig til at betale en merpris for danske produkter. Det er også tilfældet efter krisen. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Dansk industrieksport har klaret sig fornemt i de sidste 20 år. Høj kvalitet er kodeordet. Udlandet er derfor villig til at betale en merpris for danske produkter. Det er også tilfældet efter krisen.
Danmark er i stand til at producere varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Værdien af dansk industrieksport er således vokset i samme takt som den tyske siden 1990, og det er kun Holland, som overgår os.
Til gengæld har vi haft en højere vækst i industrieksporten end Finland, Norge, Sverige og Storbritannien, som er de lande, vi normalt sammenligner os med.
Efter krisen ramte os i efteråret 2008, oplevede vi som de øvrige lande et kraftigt fald i eksporten. Men dansk eksport af industrivarer er steget både i år 2010 og i 2011.
Læs hele analysen her