Skip navigation


Primær navigation



Fra nulvækst til grøn vækst

Bureaukrati og lokale hensyn blokerer for grøn energi. Derfor skal en række energizoner udpeges fra centralt hold, mener Dansk Metal i et nyt oplæg med titlen "Fra nulvækst til grøn vækst".

Thomas GyldalHverken borgere eller virksomheder kan leve med congolesiske tilstande, hvor elforsyningen kommer og går på grund af ustabil energiproduktion.

Derfor anbefaler Dansk Metal, at der oprettes en række energizoner, som skal gøre det lettere og mere smidigt at etablere test- og produktionsanlæg af vedvarende energi.

”I Danmark er der bred enighed om, at vi vil have kullet udfaset. Da 48 pct. af al dansk el produceres på kul, er det indlysende, at det skal være lettere at etablere energianlæg,”, siger Thomas Gyldal Petersen, politisk konsulent i Dansk Metal.

Energizoner er afgrænsede geografiske områder, der er særligt velegnede til eksempelvis vind-, bølge- eller solenergi.

Og det har konsekvenser, når et politisk flertal i folketinget ønsker at udfase kul som energikilde i Danmark, som en del af visionen om et fossilfrit samfund, mener Thomas Gyldal Petersen.

”I dag spænder kommunerne i mange tilfælde ben for vedvarende energi, fordi de prioriterer snævre lokale hensyn frem for den nationale interesse i en effektiv og ren energiforsyning”, siger han.

I oplægget om grøn vækst anbefaler Dansk Metal, at Økonomi- og erhvervsministeriet udpeger energizonerne, og overtager planansvaret for zonerne. På den måde bliver de mest velegnede områder af Danmark udlagt til vedvarende energi, og planlægningen i zonerne vil tage udgangspunkt i erhvervsudvikling, økonomisk vækst og arbejdspladser.

”Formålet er ikke at genere flere borgere. Tværtimod er formålet at kunne placere energianlæggene dér, hvor produktionsforholdene er bedst, og der, hvor konsekvenserne for natur og mennesker er mindst”, siger Thomas Gyldal Petersen.

Fra nulvækst til grøn vækst

Læs Metals oplæg om grøn vækst

Fra nulvækst til grøn vækst



Sidst opdateret den 02.01.2012

Kom videre

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk