Diskussionen bør ikke handle om at være for eller imod kulkraft, men derimod om, hvordan vi omdanner kullene til energi på den mest effektive og dermed mest klimavenlige måde. Det skriver Thorkild E. Jensen i et indlæg i Politiken den 26. juni 2010.<br/>

Kul er blevet klimadebattens sorte får. Det ser man igen i Politiken ( 22.6.), hvor man kan læse, at en række hovedstadskommuner har presset Dong Energy til hurtigt at udfase brugen af kul på danske kraftværker. Ifølge artiklen er det nemlig »klimaskadeligt« at brænde kul af på Dong Energys kraftværker.

At afbrænding af kul er en medvirkende årsag til klimaproblemerne, er et faktum.

Men et lige så sikkert faktum er det, at alt det kul, der kan brydes af verdens undergrund, vil blive brændt af.

Derfor bør diskussionen ikke handle om at være for eller imod kulkraft, men derimod om, hvordan vi omdanner kullene til energi på den mest effektive og dermed mest klimavenlige måde.

I Danmark vil vi kunne udfase brugen af kul i energiproduktionen i løbet af cirka 30 år, men på verdensplan vil det ikke kunne lade sig gøre de første hundrede år.

Det betyder, at kul skal være en sikker energikilde, der kan håndteres forsvarligt i de næste hundrede år. Og netop det er vi i Danmark faktisk verdensmestre i. Ja, Dong Energy er faktisk blandt de førende i verden, når det kommer til at drive effektive kraftværker.

Danske kulkraftværker er 30-50 pct. mere effektive end tilsvarende amerikanske, kinesiske, russiske og indiske værker.

Det betyder, at kineserne skal afbrænde langt mere kul for at producere den samme mængde strøm og varme. Det er ikke godt for klimaet, og samtidig vil de stigende priser på kul gøre energiproduktionen dyr.

Ved at overføre dansk kulteknologi til de mange værker, der i årene fremover bliver bygget over hele verden, kan vi gøre sorte kul til grøn vækst - til gavn for klimaet og til gavn for dansk beskæftigelse.

Det kræver dog, at dansk teknologi og viden om kulkraftværker ikke bliver udfaset, gemt og glemt, men derimod udviklet og ikke mindst eksporteret.

Men det kræver, at vi tør satse på effektiv kulforbrænding. Konkret vil jeg foreslå tre ting: For det første skal dansk forskning og udviklingen inden for forbrændingsteknologi fremmes. Der skal afsættes midler til europæisk udvikling af CO2-lagring, og Danmark skal afsætte midler til at deltage i disse forskningsprojekter.

For det andet skal Danmark sætte sig i spidsen for et internationalt samarbejde mellem kulproducenter og -brugere for at sikre fornuftige miljø-og arbejdsmiljøforhold.

For det tredje skal Danmark arbejde aktivt på at forbedre mulighederne for overførsel af danske forbrændings-og rensningsteknologier til nye kulkraftværker i størstedelen af verden.

Bragt i Politiken, 26. juni 2010