Fremtidens vækst kræver industri og produktion i Danmark. Det skriver Ole Krog, viceadm. direktør i DI og Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal i et indlæg i Jyllands-Posten den 20. juni 2010.

Den økonomiske krise har sat sine tydelige spor i Danmark. Ordrenedgang, virksomhedslukninger og fyringsrunder har ramt mange lokalsamfund og familier hårdt.

Der er en reel risiko for, at krisens konsekvenser bliver permanente, hvis ikke vi finder klare svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. DI og CO-industri mener, at en vigtig del af svarene på udfordringen skal findes i en stærk og udviklingsorienteret industri.

Vores vej til fremtidens vækst går via et tæt samspil mellem uddannelse, forskning og udvikling, test og produktion.

Nogle ser fejlagtigt en modsætning mellem produktion og viden. De tror, at produktion og industri hører fortiden til, mens viden og service er fremtidens erhverv. Det er ganske enkelt forkert. Produktion og viden er hinandens forudsætninger. I hvert fald hvis vi ønsker en høj vækst og beskæftigelse.

I dag kommer mere end 40 pct. af dansk eksport fra Danmarks godt 16.500 industrivirksomheder. De 330.000 fuldtidsansatte i industrien henter altså mere end 320 mia. kr. hjem til Danmark hvert år. Det er derfor afgørende, at vi sikrer de bedste rammevilkår for industri og produktion, så danske industrivirksomheder kan deltage i den benhårde, globale konkurrence.

Uddannelse til flere
Vi skal investere i mere uddannelse til flere. Fremtidens arbejdsmarked bliver hårdere for de ufaglærte, og vi skal derfor realisere regeringens målsætning om ungdomsuddannelse til 95 pct. af de unge. Skal det ske, har vi brug for en folkeskole, der i samarbejde med familierne gør flere unge uddannelsesparate.

Både fagligt, personligt og socialt. Analyser viser, at erhvervsskolerne skal uddanne op mod 10.000 flere hvert eneste år, hvis uddannelsesmålsætningerne skal nås. Det er afgørende for fremtidens produktion, at de mange nye faglærte uddannes på et højt fagligt niveau, så de kan bidrage til udvikling og produktion i samarbejde med ingeniører og andre højtuddannede. Det kræver nytænkning både i rekrutteringen og fastholdelsen af de unge på erhvervsuddannelserne.

Vi skal også investere i bedre og mere målrettet forskning. Danske virksomheder kommer aldrig til at konkurrere på lav løn og utidssvarende arbejdsforhold. Vi skal være blandt de bedste til at udvikle ny viden, men vi skal også være bedst til at omsætte viden til produkter og produktion. Det kræver øget fokus på forskning i produktion, men også viljen til at prioritere erhvervsrettet forskning inden for sektorer med stort vækst-og beskæftigelsespotentiale - f. eks. ny energiteknologi.

Og så skal vi sikre en god og effektiv offentlig service til virksomhederne.

Det gælder f. eks. den kommunale erhvervsservice, der skal optimere de lokale erhvervsvilkår, ligesom det gælder kommunernes myndighedshåndhævelse, hvor en hurtig, smidig og billig sagsbehandling i eksempelvis bygge-og miljøsager bør være en selvfølge.

Virksomhederne og deres medarbejdere er store gevinster for lokalsamfundene, hvor de genererer aktivitet, beskæftigelse og skatteindtægter, og derfor bør samarbejdet mellem kommuner og erhvervsliv være positivt og konstruktivt.

De globale konkurrencevilkår begynder i de lokale muligheder, og derfor skal den offentlige service byde på flere muligheder end begrænsninger.

Hvis ikke vi skaber grundlag for produktion og industri i Danmark, bliver det yderst vanskeligt at opretholde velstand og velfærd. Hvis ikke vi opretholder produktionsprocesser af en vis kvalitet og volumen, mister ingeniører og designere muligheder for at teste deres nyeste viden og ideer.

Omvendt har produktionen ikke mulighed for at flytte sig opad i værdikæden, hvis ikke virksomhederne får implementeret den nyeste viden. Derfor er det en illusion, når nogen mener, at vi i Danmark kan leve af forskning og udvikling, mens produktionen roligt kan flytte andre steder hen.

Til andre lande
Hvis ikke vi udvikler og fastholder produktion og industri på et vist niveau, vil også de andre aktiviteter flytte ud. Flytte ud til lande, hvor udvikling og test kan kombineres med reel produktion i fuld skala.

Netop fordi viden og produktion er hinandens forudsætninger, er alternativet til Danmark som industrination ikke Danmark som vidennation. Nej, alternativet til Danmark som industrination er Danmark som frilandsmuseum.

Men hverken turismen eller serviceerhvervene vil kunne erstatte industriens store eksportandel. Så et Danmark uden en stærk industri og produktion i verdensklasse vil blive dyrt for vækst og beskæftigelse.