Uddannelse af høj kvalitet er nøgleordet, hvis vi vil have Danmark tilbage på vækstsporet. Landene omkring os har taget budskabet til sig, og de har handlet. Det skriver Thorkild E. Jensen i Berlingske, 11. oktober 2011.

Vækst og nye job. Sjældent har enigheden været større blandt politikere, organisationsfolk og andre meningsdannere, når Danmarks største udfordring skal skitseres.

Det er derfor også glædeligt, at den nye regering har taget udfordringen op og sat vækst og beskæftigelse øverst på dagsordnen i regeringsgrundlaget.

Enigheden hører imidlertid op, når det kommer til konkrete svar på, hvilke håndtag der skal skrues på, for at vi kan klare os bedre i den hårde internationale konkurrence.

En række organisationer slår til lyd for, at nedsættelse af person-og selskabsskatterne er den mest effektive vej til at forøge dansk konkurrenceevne, og bankøkonomer taler om behovet for en årrække med markant lavere lønstigninger end i lande som Tyskland, Sverige og Holland.

Skattesystemet og omkostningsniveauet har selvfølgelig betydning for Danmarks konkurrenceevne.

Men her er der tre ting, der er vigtige at holde sig for øje: FOR DET FØRSTE FINDES DER ikke ét universalværktøj, der kan genskabe de 175.000 tabte arbejdspladser i den private sektor.

For det andet er dansk konkurrenceevne bedre end sit rygte. Lønstigningerne i industrien har været i takt med udlandet i over et år nu, og hvor lav produktivitet er et problem for bygge-og anlægssektoren, det offentlige og serviceområdet, så gælder det ikke for industrien. Produktiviteten i industrien er steget mærkbart mere end i udlandet. Samtidig viser nye tal, at vareeksporten trækker op i væksten herhjemme.

Og for det tredje er konkurrence på stadig lavere skatter ikke en farbar vej for et veludviklet velfærdssamfund som det danske - og det er da heller ikke den vej, den nyeste forskning anviser os. Her er det entydige svar, at vi skal prioritere uddannelse af allerhøjeste kvalitet.

Den klare konklusion er offentliggjort i den seneste version af det anerkendte tidsskrift Economic Policy af økonomerne Hanushek og Woessmann, og de er nået frem til det robuste resultat på grundlag af et omfattende studie af, hvad der driver forskelle i vækstrater på tværs af OECD-landene i perioden 1960-2000.

Set med danske briller er det en bekymrende stærk konklusion. Sandheden er nemlig, at det danske uddannelsesniveau har stået i stampe det sidste årti. Næsten hver femte af en ungdomsårgang får ikke en kompetencegivende uddannelse, og kvaliteten er på mange uddannelsesområder ikke tilfredsstillende.

Det er katastrofalt, fordi virksomhederne i stadig større omfang efterspørger medarbejdere med et højt kvalifikationsniveau, der kan udvikle nye produkter, og som samtidig evner hurtig omstilling og nytænkning.

Vi må erkende, at vi ikke længere er et af verdens bedst uddannede lande. Vi konkurrerer med nogle lande, som har hævet barren, og bare det at holde niveauet er ikke godt nok. Vi halter ganske enkelt efter de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er den triste konklusion i OECDs nyligt offentliggjorte rapport Education at a Glance 2011.

Udfordringen er at handle hurtigt, så Danmark kommer tilbage på vækstsporet. Hvis vi ikke får rettet op på problemerne nu, risikerer vi for alvor at tabe terræn til landene omkring os.

LANDETS ERHVERVSSKOLER og efteruddannelsesinstitutioner skal stræbe efter det højeste niveau, og vi skal gøre flere talenter langt bedre. Det er derfor afgørende, at både undervisning, materialer og teknisk udstyr er på højeste niveau på alle landets erhvervsskoler og AMU-centre for at sikre, at medarbejderne i produktionen kan udnytte frontteknologien til fulde. På samme vis som universiteternes laboratorier blev opgraderet vha. globaliseringspuljen, skal erhvervsskolerne også opgraderes, ligesom undervisernes kvalifikationer hele tiden skal være ajour.

Det forudsætter politisk vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer, så vi kan bevæge os op i den produktionsmæssige værdikæde. Det er hele forudsætningen for, at vi kan klare os i den internationale konkurrence. Ellers vil jobbene i industrien forsvinde med endnu større hast, fordi produktion og viden hænger uløseligt sammen. Ingeniøropgaver samt forsknings-og innovationsaktiviteter vil derfor også flytte uden for Danmarks grænser, og det vil mildest talt være katastrofalt for dansk økonomi.

Derfor er der behov for et mindre traditionelt, men til gengæld mere realistisk udgangspunkt for debatten. Kun derved kan vi skabe rum til at opprioritere de investeringer, som er den helt sikre metode til at skabe vækst på lang sigt. Vi må for alt i verden ikke ty til snuptagsløsninger.

Uddannelse af høj kvalitet er nøgleordet, hvis vi vil have Danmark tilbage på vækstsporet. Landene omkring os har taget budskabet til sig, og de har handlet.

Vi har hverken tid eller råd til at stå stille. Lad os se at komme i gang med at hæve overliggeren.

Skrevet af Thorkild E. Jensen, forbundsformand for Dansk Metal

Bragt som Kommentar i Berlingske, 11. oktober 2011