Regeringen bør ændre forskningspolitikken, så den i højere grad bliver en katalysator for vækst, mener Dansk Metal og DI, der har fire forslag, som alle har gensidighed og samarbejde som nøgleord. Fælles kronik i Berlingske, 22/12-2011.

Fremtiden tilhører dem, der kan levere løsninger på globale problemer.

I 2010 havde Sydkorea en vækst i BNP på seks procent, som andre trængte økonomier kun kan drømme om. På få årtier er landet blevet omdannet fra landbrugssamfund til en af verdens førende højteknologiske spydspidser. Produkter og løsninger fra virksomheder som Hyundai, Samsung, LG, Kia og Daewoo er ikke blot »made in Korea« - de er »made and developed in Korea«.

Den sydkoreanske vækst bygger på massive investeringer i forskning og udvikling - og ikke mindst deres mod til at prioritere investeringerne. Sydkorea satser målrettet på produkter og løsninger, som verden i stigende grad efterspørger: Rent vand, biler der kan køre på el, grøn energi, velfærdsteknologi.

Det bør Danmark lære af. Vi skal have modet til at løse verdens store udfordringer gennem fokuseret forskning. Ny grøn teknologi er nødvendig for at gøre verden uafhængig af fossile brændstoffer, nye velfærdsteknologier kan servicere en aldrende befolkning, og innovative tiltag kan hindre fødevaremangel.

Dansk Metal og DI ønsker at tage regeringen på ordet og sætte den nyttige forskning på dagsordenen. Arbejdstagere og arbejdsgivere ønsker universiteter, der giver fælles vækst. Vi skal satse på vores styrker, og f.eks. på energi-, fødevare- og sundhedsområdet har danske virksomheder en solid eksport, og de tilknyttede offentlige forskningsmiljøer en høj kvalitet. Konkret foreslår Dansk Metal og DI fire forskningspolitiske forslag, som alle er veje til for alvor at bringe den danske forskning i spil som vækstgenerator:

• Erhvervsforskningscentre, der arbejder for vækst
• En ny type basismidler på universiteterne
• Belønning af universiteterne for samarbejde og bidrag til vækst
• Styrket produktionsforskning.
  
  

Nøgleordet for dem alle er gensidighed. Vi skal investere, prioritere og organisere den offentlige forskning, således at samarbejdet mellem de offentlige og private forskningsmiljøer får de allerbedste vilkår.

1. Erhvervsforskningscentre der arbejder for vækst

Den nye regering vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder om at nyttiggøre forskningen for samfundet. Regeringsgrundlaget omtaler erhvervsforskningscentre - med forankring på universiteterne - som en mulig model for tæt offentligt-privat samarbejde om større forskningssatsninger.

Dansk Metal og DI ser netop et stort behov for stærke erhvervsforskningscentre, der kan byde ind med løsninger på globale problemer. Det vil forene den offentlige forskning og virksomheder samt tiltrække skarpe hjerner og udenlandske investeringer - og dermed bidrage til vækst og danske arbejdspladser.

Tænk hvis vi søsatte et forskningsflagskib med overskriften »Knappe ressourcer« - hvor der fra forskellige perspektiver blev forsket i eksempelvis rent vand og fødevaremangel. Tænk hvis vi søsatte flagskibe for et samfund fri af fossile brændstoffer, en mere effektiv produktion, en smartere offentlig sektor, øget dansk konkurrencekraft eller bedre forståelse af biologiske systemer i mennesket og naturen. Behovet for nye løsninger og ny teknologi kræver en storstilet koordineret indsats fra flere universiteter og forskningsmiljøer. Fra samfundsvidenskab til syntesebiologi.

2. En ny type basismidler på universiteterne

I 2012 udgør universiteternes basismidler 8,3 mia. kr. - svarende til 43 pct. af de offentlige forskningsmidler. Der er i dag ingen politisk prioritering af, hvordan universiteternes basismidler fordeles mellem hovedområderne. Det gør, at den samfundsmæssige prioritering er uigennemsigtig og usammenhængende.

Vi skal sikre, at universiteternes forskning danner grobund for vækst og velfærd. Det er nødvendigt at fokusere på de fagområder, hvor dansk forskning og virksomheder har styrkepositioner, og hvor globale udfordringer kalder på løsninger. I en prioritering på hovedområder er det afgørende, at de tekniske videnskaber sammen med naturvidenskab, sundhedsvidenskab og dele af samfundsvidenskab prioriteres højere.

Dansk Metal og DI foreslår derfor initiativet basismidler til vækst. Vi skal have tillid til, at universiteterne er de bedste til at levere ny viden om de store samfundsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor. Med sigte på en udfordring - eksempelvis vejen til et samfund uafhængigt af fossile brændstoffer - vil universitetet frit kunne disponere over midlerne: Sammensætte forskningsprogrammet, samarbejdsrelationer, forskningsteams, uddannelsesforløb m.m. Den eneste binding er, at midlerne bidrager til at løse de udfordringer, som Danmark står overfor.

3. Universiteterne skal belønnes for samarbejde og bidrag til vækst

Dansk Metal og DI mener, at universiteterne skal styres efter resultater - ikke forældede fordelingsnøgler. Vi skal i langt højere grad bruge udviklingskontrakterne som styringsredskaber i stedet for konforme indikatorer. Udviklingskontrakterne skal bl.a. belønne de universiteter, der forstår at spille sammen med omverdenen og medvirker til vækst. Det handler ikke så meget om patentrettigheder, men snarere om gensidighed og samarbejde mellem de offentlige og de private forskningsmiljøer. Det kan gøres ved at lægge større vægt på parametre som størrelsen af virksomhedernes investeringer i forskning og forskeruddannelse på det enkelte universitet eller omfanget af universiteternes fælles forskningsprojekter og publikationer med virksomhederne.

4. Styrket produktionsforskning

Vi skal producere i Danmark. For det første fordi produktion skaber arbejdspladser - den danske fremstillingssektor står for halvdelen af eksporten og beskæftiger ca. 330.000 personer. Men en anden grund er, at placering af produktion ofte afgør placering af produkt- og teknologiudvikling. Da den italienske virksomhed Cementir Holding købte cementvirksomheden Aalborg Portland i 2005, valgte italienerne at placere forsknings- og udviklingsafdelingen i Danmark, hvor der i forvejen var et tæt samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner og frem for alt en effektiv cementproduktion.

Vi skal gøre den danske produktion konkurrencedygtig gennem fornyelse og effektivisering. Det forudsætter intensiv forskning i fremtidens produktionssystemer med fokus på ny organisering, øget automatisering, robotteknologi og materialeforskning. Med GTS-institutterne og stærke forskningsmiljøer på universiteterne har vi forudsætningerne for at skrue op for denne vigtige forskning. Det eneste, vi mangler, er politisk vilje til at prioritere det. Fremtiden tilhører dem, der kan levere løsninger på problemer. Den fynske robotvirksomhed Universal Robots var i 2007 tæt på at løbe tør for kapital. Men gennem samarbejde med Syddansk Universitet og støtte fra Højteknologifonden, har virksomheden udviklet nye små og smarte robotter til industriproduktion. Det er en særdeles efterspurgt vare i bl.a. Tyskland og Kina, og virksomheden er derfor vokset fra tre til over 30 ansatte.

Vi skal investere mere i forskning, men investeringerne skal målrettes forskning, som kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor skal vi ikke forlade os på løst sejlende joller, men sætte stærke forskningsflagskibe i søen, som både kan skabe viden og sætte den i produktion, så vi får skabt nye produkter, som både er »made and developed in Denmark«. Det er nu, at Danmark for alvor skal have modet til at prioritere indsatsen.

Bragt som Kronik i Berlingske, 22. december 2011

Skrevet af Lars Goldschmidt, Direktør i DI og Thorkild E. Jensen, forbundsformand, Dansk Metal / CO-industri