n nye regering skal ikke blot fokusere på at få flere gennem uddannelsessystemet, men især på at få mere kvalitet ind i uddannelserne. Ny forskning viser, at dette er vejen til vækst. Det skriver cheføkonom i Dansk Metal i denne analyse, der er bragt i Politiken, 5. oktober 2011.
Danmark har bevæget sig i krybesporet de seneste år, når det kommer til økonomisk vækst. Et centralt spørgsmål i den netop overståede valgkamp har derfor været, hvordan vi sikrer, at Danmark også i fremtiden er et af verdens rigeste lande.
Vi skal investere massivt i uddannelse, lyder svaret. Det vil give et højt afkast for den enkelte og samfundet, når den uddannede arbejdskraft kommer ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
Et flertal af partierne har derfor opsat to ambitiøse målsætninger på uddannelsesområdet: Af 2015-ungdomsårgangen skal mindst 95 procent gennemføre en ungdomsuddannelse, og mindst 50 procent skal opnå en videregående uddannelse.
Den nye regering mener nu, at 60 procent af alle unge skal have en videregående uddannelse, mens hver fjerde skal afslutte en universitetsuddannelse.
Men spørgsmålet er, om flere med en videregående uddannelse og færre uden ungdomsuddannelse i sig selv sikrer, at samfundet får nok ud af sine investeringer? Ifølge ny forskning er svaret nej.
Økonomerne Eric A. Hanushek og Ludger Woessmann har i et omfattende studie undersøgt, hvad der er årsagen til forskelle i vækstrater på tværs af OECD-landene i perioden 1960-2000. Resultatet er offentliggjort i det seneste nummer af det ansete tidsskrift ’Economic Policy’.
Sammenhænge mellem vækst og uddannelse bliver normalt forklaret med kvantitet – typisk hvor mange år borgerne har gået i skole eller deres højest fuldførte uddannelse. Men de to økonomer tager udgangspunkt i resultaterne af OECD’s Pisa-undersøgelser og dermed i kvaliteten af det, de unge har lært.
Konklusionen er banebrydende. Det viser sig nemlig, at kvaliteten af elevernes viden og færdigheder i de unge år er helt afgørende for forskellene i vækstraterne på tværs af OECD-landene på lang sigt. Lande med gode Pisa-resultater har set over perioden højere vækstrater end lande med dårligere Pisa-resultater. En forskel, der ikke kun viser sig mellem rigere og fattigere lande, men også de rigere lande imellem.
Forklaringen er simpel: Gode kundskaber tidligt i livet gør det lettere at tilegne sig nye færdigheder senere og bruge sin viden til gavn for sig selv og samfundet.
Resultaterne viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at have bredden med og forbedre kundskaberne hos de fagligt svageste. Hanushek og Woessmann sætter nemlig tal på, hvor stor en gevinst Danmark kan høste ved at sikre bedre færdigheder hos børn og unge. Hvis det f.eks. lykkes os at få alle elever op på en Pisa-score på minimum 400 (Danmark ligger på 496 point i gennemsnit), så ville vi øge den danske BNP-vækstrate med 0,67 procentpoint.
Fra 1980-2000 lå væksten på 1,9 procent om året, så det ville være et betydeligt bidrag til at løfte væksten i dansk økonomi. Gevinsterne ville svare til 430 procent af dagens BNP.
Der er altså store gevinster at hente ved at hæve børns og unges færdigheder – dvs. kvaliteten af undervisningen. Derfor bør målsætningerne i uddannelsespolitikken først og fremmest fokusere på kvalitet og i mindre grad på kvantitet.
FLERE PÅ skolebænken i længere tid er ikke nok. Der skal først og fremmest ske kraftige forbedringer af det, eleverne lærer, når eleverne sidder på skolebænken. Det gælder i særdeleshed i de unge år – dvs. i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Det, der bliver investeret i kvalitet her, kommer mange gange igen senere hen i arbejdslivet.
Kvaliteten i folkeskolen er heldigvis løbende til debat, hvorimod erhvervsuddannelserne har det med at blive glemt – på trods af, at det er erhvervsuddannelserne, der ofte bliver udset til at skulle sikre, at flere får en ungdomsuddannelse.
Her er der ellers gode muligheder for at højne kvaliteten af uddannelserne. Rammevilkårene for erhvervsskolerne og deres elever er simpelthen ikke gode nok i dag. Vi sikrer ikke, at de unge har forudsætningerne for at opnå færdigheder, der blot nærmer sig verdensklasse, når materialer, udstyr og maskiner ikke er up to date, når de unge ikke kan få en praktikplads på en rigtig arbejdsplads, og når de må leve med lærerfri timer 25 procent af tiden.
Hanushek og Woessmanns tal viser med al tydelighed, at politikerne under ingen omstændigheder må gå på kompromis med kvaliteten af erhvervsuddannelserne i deres stræben efter at komme i mål med målsætningen om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det samme gør sig gældende i forhold til kvaliteten af de videregående uddannelser.
DET AFGØRENDE her og nu er derfor ikke bare at sætte præcise tal på kvantitative målsætninger, men at der samtidig bliver lagt en strategi for en markant og troværdig opgradering af kvaliteten af især grundskolen og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Kun derved kan Danmark høste det enorme potentiale, uddannelserne gemmer på.
Skrevet af cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.
Bragt i Politiken, 5. oktober 2011