Skip navigation


Primær navigation



Det vigtigste initiativ

Regeringens forslag om at indføre et investeringsvindue i år og næste år falder på et meget tørt sted, og derfor har Dansk Metal efterspurgt investeringspræmien meget længe. Det skriver cheføkonom Allan Lyngsø Madsen i Jyllands-Posten, 31. maj 2012.

Industriens investeringer er historisk lave. Det vil på lang sigt være med til at hive produktivitetsvæksten ned til skade for danske virksomheders konkurrenceevne.

Regeringens forslag om at indføre et investeringsvindue i år og næste år falder på et meget tørt sted, og derfor har Dansk Metal efterspurgt investeringspræmien meget længe.

De nye afskrivningsregler (det såkaldte investeringsvindue) vil fremrykke investeringer i maskiner og udstyr og dermed sætte hjulene i gang, så vi får skabt tusindvis af nye job i danske industrivirksomheder.

Erhvervslivet skal have mulighed for hurtigt og billigt at modernisere og effektivisere produktionsapparatet. I konkurrence med andre lande vil globale koncerner, der er placeret i Danmark, derfor fremme investeringerne i Danmark frem for f.eks. Tyskland eller Sverige.

Grunden til, at mange virksomheder i udlandet er konkurrencedygtige, er netop, at de råder over en ny maskinpark med den nyeste teknologi. I Danmark har der de seneste mange år været faldende investeringer i industrien. Derfor er maskinparken i Danmark desværre ved at blive slidt og forældet.

Ny teknologi som f.eks. svejserobotter og CNC-maskiner kan øge vores produktivitet - vi kan simpelthen komme til at producere mere per arbejdstime - og der er ingen vej udenom, hvis vi ikke skal miste job til Østeuropa og Asien.

Erhvervslivet og ikke mindst industrien skal trives, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence og skaffe finansiering til velfærdssamfundet. Derfor er det også Dansk Metals håb, at flest mulige af Folketingets partier kan bakke op om investeringsvinduet.

Skrevet af cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen.

Bragt i Jyllands-Posten, 31. maj 2012


Sidst opdateret den 31.05.2012, Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom
Mød Metals formand på Facebook

Kontakt

 

Allan Lyngsø Madsen 
Cheføkonom

Tlf.: 33 63 23 24
Mobil: 23 33 55 83
E-mail: 0000ALM@danskmetal.dk

Hent fotos i høj opløsning


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk