Jan Toft Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal, skriver i Information, 22. juni 2012.

Trepartsforhandlingerne om mere arbejdskraft og velfærd satte for en kort bemærkning arbejdsmiljøet på den politiske dagsorden. Baggrunden er dyster; der anmeldes omkring 60.000 arbejdsskader hvert år.

Derfor var der en berettiget forventning om, at regeringen selv ville inddrage arbejdsmiljøet i trepartsforhandlingerne. Alligevel var det FTF og AC der formåede at få arbejdsmiljøet med. Men nu er musikken altså stilnet af.

Men selv set gennem Finansministeriets krisebriller må der være sund fornuft i at sætte skub i arbejdsmiljøindsatsen; det vil gavne lønmodtagerne, som bøder med helbredet. Den vil gavne virksomhederne, fordi de kommer til at mangle den kvalificerede arbejdskraft de næste år. Den vil ikke mindst gavne samfundet, som betaler i dyre domme til behandling og til overførselsindkomster.

De fleste er enige om, at det er nødvendigt med en stærk arbejdstilsyn, men næsten uanset hvor mange ressourcer vi smider efter tilsynet, magter de 400 tilsynsførende ikke at rette op på arbejdsmiljøet på 180.000 virksomheder uden hjælp.

Derfor skal der indføres økonomiske incitamenter i arbejdsmiljøindsatsen - det er her motivationen sidder; i tegnebogen.

Luk hullet
Det kan for eksempel gøres ved at lade de virksomheder, som har styr på arbejdsmiljøet, slippe billigere i præmier til arbejdsskadeforsikringer og samtidig give dem plads foran i køen til at få kontrakter med det offentlige.

De virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø, skal på den anden side betale en større del af regningen. Det gælder blandt andet udgifterne til social og sundhedssektoren til behandling og forsørgelse af de mange lønmodtagere, som får ødelagt deres helbred.

Nu gælder det om for Folketinget at tage hul på en ny arbejdsmiljøpolitik.

Beskæftigelsesministeren har omkring halvanden mia. kroner i lommen fra Forebyggelsesfonden, og skatteministeren har omkring 300 millioner kroner årligt fra den nye arbejdsmiljøafgift.
De skal vel ikke bare bruges til at lukke hullet i de offentlige fi-nanser, men i stedet bidrage til at få arbejdsmiljøet tilbage i fokus?.

De virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø, skal på den anden side betale en større del af regningen, det gælder blandt andet udgifterne til social og sundhedssektoren til behandling og forsørgelse af de mange lønmodtagere, som får ødelagt deres helbred.

Skrevet af arbejdsmiljøkonsulent Jan Toft Rasmussen.

Bragt i Information, 22. juni 2012