Skip navigation


Primær navigation



Husk lige lønmodtagerne

Husk lige lønmodtagerne


11. september 2009

I fredagens udgave af Erhvervsbladet svarer Metals hovedkasserer, Torben Poulsen, på Danfoss-direktøren Mads Clausens opfordring om at ændre dagpengereglerne. Ifølge Torben Poulsen har Mads Clausen ret i, at der er behov for løsere a-kasse-regler.


Højtuddannede iværksættere bremses af a-kassereglerne. Sådan lyder direktøren for Danfoss, Mads Clausens budskab i Erhvervs-Bladet onsdag.

I Dansk Metal er vi fuldstændigt enige med Mads Clausen i, at netop nu, hvor fyringer er en del af tusindvis af danskeres hverdag, så er det brandærgerligt, at stive a-kasseregler skal forhindre de ledige i at dygtiggøre sig, mens de er på dagpenge. Der ER behov for at få løsnet de hårde a-kasseregler.

I dag kan ledige over 30 år kun få seks ugers selvvalgt uddannelse inden for de første ni måneder. Det er afgørende vigtigt, at regeringen udvider mulighederne for uddannelse for denne aldersgruppe.
Det gælder også længerevarende uddannelse.

Når ledige over 30 år først kan gennemgå en uddannelse på dagpenge efter ni måneders ledighed, så bliver systemet simpelthen for stift.

Danfoss direktøren påpeger problemerne for højtuddannede, f. eks. ingeniører, som vil være iværksættere. Men det er vigtigt, at minde om, at dagpengesystemet i bund og grund er bygget op i forhold til de almindelige lønmodtagere og IKKE i forhold til de små selvstændige.

Derfor vil vi i Dansk Metal opfordre regeringen til, at den får skabt muligheder for, at man i dagpengesystemet får større muligheder for selvvalgt uddannelse frem for aktiveringsforløb, som i mange situationer virker uværdige og udsigtsløse.

Sidst opdateret den 12.03.2010, Kasper Hyllested, Kommunikationsafdelingen
  Dansk Metal Webshop

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk uddannelse

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00