Skip navigation


Primær navigation



Danmarks højeste pensionrente

Industriens Pension har haft et fantastisk afkast i 2009 og ramte hele 22,4%. Det betyder, at IP-medlemmer får Danmarks højeste kontorente i år.

Industriens Pension er kommet så godt igennem 2009, at medlemmerne i år får tilskrevet den højeste kontorente i Danmark. Hele 22,4 procent lød afkastet på i pensionskassen.

- 2009 har været et rigtig godt år for vores investeringer. Aktiekurserne er steget markant, og mens kurserne stadig var lave, købte vi mange nye aktier. Derfor er det lykkedes os at opnå et afkast på hele 22,4 % i 2009, siger Jan Østergaard, investeringsdirektør i Industriens Pension.

Det høje afkast betyder, at Industriens Pension har råd til at give medlemmerne Danmarks højeste kontorente i år. Og at sikkerhedsnettet for en god pension er spændt ud.

- Det høje afkast af investeringerne betyder, at vores reserver er blevet meget større. Reserverne er medlemmernes sikkerhed for, at de får en god pension, selv om aktiekurserne dykker, og investeringerne i nogle år giver tab, siger Jan Østergaard.

Resultatet betyder, at der efter pensionsafkastskat er 9,7 mia. kr. til bonus og opbygning af reserver for medlemmerne. De samlede reserver er øget fra 9,5 mia. kr. ved udgangen af 2008 til 18,6 mia. kr. ved udgangen af 2009.

Husk, du kan se din egen pensionsoversigt ved at logge ind på industrienspension.dk

Læs mere hos Industriens Pension

 


Sidst opdateret den 04.03.2010
  Dansk Metal Webshop

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk uddannelse

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00