Skip navigation


Primær navigation



Reallønnen fastholdes trods krise

På trods af den økonomiske krise, så stiger lønnen for metal-arbejdere stadig. Den nyeste lønstatistik fra Metal for oktober kvartal 2009 viser, at der er stor forskel på lønstigningerne i de forskellige landsdele. Mens lønnen eksempelvis steg 1,02 pct. i Region Syddanmark, så blev det til 0,09 pct. i Region Sjælland.

Der røg 0,85 pct. mere ind på lønkontoen hos de danske metalarbejdere i oktober kvartal sammenlignet med kvartalet før. Det viser den nyeste opgørelse fra Dansk Metals lønstatistik, der netop er blevet opgjort.

Stigningen dækker over større udsving mellem landsdelene.

TimelønLønstigning
Region Nordjylland 169,19 kr. 0,64 %
Region Midtjylland 170,60 kr. 0,20 %
Region Syddanmark 171,18 kr. 1,02 %
Region Hovedstaden 191,74 kr. 0,90 %
Region Sjælland 172,81 kr. 0,09 %
Hele landet (gns.) 174,93 kr. 0,85 %

Michael Baunsgaard Schreiber

- Det er tydeligt, at krisen stadig kradser i de danske industrivirksomheder. I visse dele af landet er der tale om meget moderate lønstigninger, men set som et gennemsnit for hele landet ser det dog stadig ud til, at vore medlemmer bevarer deres realløn siger Michael Baunsgaard Schreiber, der er chefanalytiker i Dansk Metal.

Se mere i Metals lønstatistik


Sidst opdateret den 06.04.2010, Kasper Hyllested

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk