Skip navigation


Primær navigation



DR lockouter Dansk Metal

Danmarks Radio har nu valgt at lockoute Dansk Metals medlemmer samt en række andre personalegrupper efter lang tids forhandlinger om en ny overenskomst.

Danmarks Radio har nu valgt at lockoute Dansk Metals medlemmer samt en række andre personalegrupper efter lang tids forhandlinger om en ny overenskomst.

”Forhandlingerne på DR har været i gang det meste af maj, og der har været ført mange og lange forhandlinger. Først har der været ført fælles forhandlinger (alle personalegrupper på DR med undtagelse af journalisterne) med DR som ikke endte i noget resultat, hvorefter Dansk Metal forhandlede alene med DR omkring fornyelse af overenskomsterne indenfor vort område”, siger souschef i Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat, Michael Antonsen.
 
”Vi havde sidste forhandling mandag den 31. maj, hvor vi skulle forsøge at binde det hele sammen til en endelig pakke, som begge parter kunne sige ja til. Hen af de sene aftentimer meddelte DR, at de ingen grund så til at forhandle længere, hvis vi ikke ville acceptere deres økonomiske ramme. DR udleverede herefter lockoutvarsel til Dansk Metal. Vi afleverede herefter konfliktvarsel til DR”, fortæller Michael Antonsen.

 ”Vi har efterfølgende anmodet Forligsinstitutionen om at indtræde i forhandlingerne for ad den vej at undersøge mulighederne for et forlig. En eventuel konflikt vil tidligst kunne træde i kraft den 1. juli”.

Urimelige krav

DR har denne gang bl.a. stillet krav om at de ansatte skal give afkald på fem feriedage, arbejdstidsopgørelsen skal være på 12 måneder, ulempetillæg for skæve arbejdstider skal fjernes, væsentlige forringelser på nuværende tillidsrepræsentantregler og så en meget lille økonomisk ramme. Vi har under forhandlingerne gentagne gange sagt til DR, at der både skal en rimelig økonomi såvel som indholdsmæssige forbedringer til denne gang.
 
For 3 år siden forhandlede vi med DR, mens hele roderiet med -R Byen var på sit største, og vi accepterede en lille overenskomstmæssig løsning, for parterne var dengang enige om, når vi skulle mødes igen i 2010, så var der orden i økonomien og det råderum der skulle til for, at denne overenskomstforhandling ville gå op i en højere helhed, og at man fra DR’s side ville være lydhør overfor indholdsmæssige forbedringer såvel som en fornuftig økonomisk ramme.
 
”Jeg kan desværre konstatere, at dette tilsagn ikke er indfriet fra DR’s side. Og yderligere er vi blevet mødt med så uspiselige krav om så væsentlige forringelser, at forhandlingerne har været endog meget svære denne gang. At DR slutteligt vælger at lockoute os og de øvrige personalegrupper, fordi vi ikke siger ja til deres krav om forringelser samt en meget lille økonomisk ramme, ja det siger vist alt”, tilføjer Michael Antonsen.


Sidst opdateret den 10.02.2011

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk