Dansk Metal - Danske lærlinge bliver hjemme

Sidens værktøjer

Blot tre pct. af de danske lærlinge tager en del af deres uddannelse i udlandet. Det er alt for få, mener Dansk Metal, der opfordrer arbejdsgiverne til mere aktivt at sende lærlinge udenfor landets grænser.

Per Påskesen Blot tre pct. af de danske lærlinge tager en del af deres uddannelse i udlandet. Til sammenligning tager op mod 30 pct. af de universitetsstuderende på et længerevarende studie- eller praktikophold udenfor landets grænser. Det viser en ny opgørelse fra ATP.

Det lave tal både undrer og ærgrer Per Påskesen, der er leder af Dansk Metals uddannelsessekretariat:

- Det er ærgerligt, at ikke flere tager ud. Vi ved, at udlandsophold er til gavn både for lærlingen og for virksomheden. De danske industrivirksomheder er i høj grad internationalt orienteret. Mange eksporterer i stor stil, og flere og flere bliver en del af internationale koncerner. Derfor er udlandsophold en rigtig god idé – også for lærlinge, mener Per Påskesen.

Ifølge ATP’s undersøgelse er der i dag omkring 20.000 arbejdsgivere, der har en lærling, men blot ca. 250 lærlinge tager hvert år til udlandet via en dansk arbejdsgiver.

Per Påskesen peger på, at man igennem flere år har fået udviklet meget lukrative støtteordninger.

- Vi giver store tilskud, så man både kan få støtte til rejse-, flytte og boligudgifter, når man er i udlandet. Den slags ordninger har man slet ikke som universitetsstuderende. Samtidig kan man få god hjælp til de praktiske ting på de tekniske skoler, forklarer Per Påskesen.

Han mener, at den væsentligste barriere ligger i, at den danske elevløn er væsentligt højere end i mange andre lande. Og derfor kan det være meget svært at finde en virksomhed i udlandet, der vil tage danske lærlinge ind.

- Det mest oplagte er derfor, at de danske virksomheder udstationerer lærlinge, ligesom man gør med svende. Det kan både gøres på virksomhedens egne fabrikker i udlandet eller hos samarbejdspartnere, fx en underleverandør, forklarer Per Påskesen.

Han mener også, at mange arbejdsgivere slet ikke er klar over mulighederne og heller ikke kender til støtteordningerne. Derfor vil Metal have arbejdsgiverne til at øge informationsindsatsen, ligesom forbundet selv vil øge informationsindsatsen overfor sine lærlingemedlemmer.

Læs mere hos ATP

Hvert år siden midten af 1990’erne er ca. 1.000 elever rejst ud til en praktik i udlandet med støtte fra AER. Af dem er ca. 750 såkaldte skoleudsendte, hvilket vil sige, at de hverken har uddannelsesaftale eller arbejdsgiver herhjemme. Er man skoleudsendt gives refusion til rejseudgifter – både til jobsamtaler og under selve praktikken i forbindelse med skoleophold. Under praktikken gives der også tilskud til boligudgifter samt flytning ud og hjem.

Omkring 250 er udstationeret af en dansk arbejdsgiver, og man er typisk i praktik i en af arbejdsgivers udenlandske afdelinger eller hos en fast samarbejdspartner. Udstationerede får normalt forskellen mellem den danske overenskomstmæssige løn og den udenlandske løn finansieret. Desuden er der tilskud til flytteudgifter til og fra udstationeringsstedet samt rejser frem og tilbage i forbindelse med skoleophold mv.

Kilde: ATP