Skip navigation


Primær navigation



Reform med fejl og mangler

Dansk Metal bakker op om ny reform af førtidspension, men er kritisk over for flere elementer i fleksjobaftalen.

Dansk Metal bakker op om regeringens aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om en reform af førtidspension, men er kritisk over for flere elementer i fleksjobaftalen. 

- Der er udmærkede takter i førtidspensionsreformen, og særligt de nye ressourceforløb ser vi positivt på, siger Torben Poulsen, der er hovedkasserer i Dansk Metal og leder af Metal A-kasse.

Den daværende VK-regering ville ændre fleksjobordningen radikalt, og bl.a. indføre et system, hvor fleksjobberne blev aflønnet efter ”effektiv arbejdstid”. Det kritiserede Dansk Metal kraftigt, fordi det reelt ville betyde, at fleksjobberne kom til at arbejde for en meget lav timeløn og dermed fungere som gratis arbejdskraft for virksomhederne.

-Vi er naturligvis tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores advarsler og fjernet det element i den endelige aftale. Det er et absolut kardinalpunkt for os, at fleksjobberne ikke bliver brugt som løntrykkere, og derfor er det godt, at det nu er fastslået at den ny ordning udmøntes inden for de overenskomstmæssige rammer.

Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal

Torben Poulsen kritiserer dog væsentlige elementer i reformen af fleksjobordningen. Han hæfter sig ved, at der i den ny aftale fortsat mangler positive incitamenter for virksomhederne til at oprette fleksjob:

-Det er virksomhederne, der skal se en fidus i at oprette fleksjob. Når der ikke er nogen økonomisk tilskyndelse til det, så frygter vi, at der heller ikke kommer særligt mange fleksjob. Derfor har vi foreslået en støtteordning, hvor alle virksomheder bidrager til en pulje, som så fordeler støtte til de virksomheder, der faktisk er rummelige og opretter fleksjob. Modellen kender vi fra AER-ordningen, der støtter virksomheder, der opretter lærepladser, siger Torben Poulsen.

Han ærgrer sig over, at regeringen ikke har lyttet til dette forslag, ligesom han undrer sig over, at muligheden for a-kassemedlemsskab for fleksjobbere ikke overlevede fra regeringens oprindelige udspil:

-Vi kan forstå, at Venstre og Konservative har opfattet dette som en "vennetjeneste til fagbevægelsen", men det er helt fejlagtigt. Muligheden for a-kassemedlemskab er en helt central del af den danske model med social tryghed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi mener også det er urimeligt, at fleksjobbere skal have en lavere ydelse end andre ledige. Derfor er det trist endnu engang at konstatere, at det ikke er i praksis, men kun i skåltaler at Venstre og Konservative værner om den danske model siger Torben Poulsen.

Forligspartierne vil gerne give fleksjobberne incitamenter til at øge deres arbejdsindsats, og det bakker Dansk Metal op om:

- Men der skal være social balance, og økonomisk tilskyndelse gør det ikke alene. Vi savner, at der tages hånd om fleksjobbernes mulighed for jobudvikling, og vi efterlyser adgang til den nødvendige efter- og- videreuddannelse både for beskæftigede og ledige fleksjobbere. Det er helt fraværende i aftalen, og efterlader det indtryk, at aftalen først og fremmest er en spare øvelse, fastslår Torben Poulsen.


Sidst opdateret den 23.07.2012, Kasper Hyllested
Mød Metals formand på Facebook

Pressemeddelelser
  • Metal roser regeringens kreditpakke 20-09-2012 Regeringen lægger op til en storstilet kreditpakke målrettet små- og mellemstore virskomheder. Pakken skal skaffe kapital til sunde projekter, som bankerne i dag ikke vil låne peng ...
  • Fagforbund efterlyser arbejdsgivere 27-08-2012 Dansk Metal reagerer nu på udmeldinger fra en række arbejdsgivere og borgerlige politikere, der påstår, at der er masser af ledige job til de mange tusinde ledige, der mister dagpe ...
  • Reform med fejl og mangler 01-07-2012 Dansk Metal bakker op om ny reform af førtidspension, men er kritisk over for flere elementer i fleksjobaftalen.
  • Metal roser skatteudspil 18-01-2012 Dansk Metal roser de planer for en kommende skattereform, som skatteministeren præsenterer i dag. "Fokus skal holdes på at øge arbejdsudbud", siger cheføkonom.
  • Prisloft rammer skævt 10-11-2011 En ny rapport dokumenterer en stor skævhed i, hvordan prisloft på uddannelse rammer ledige. Metal kræver loftet fjernet for AMU-kurser.

Kontakt

 Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal

Torben Poulsen 
Hovedkasserer, leder af Metal A-kasse

Tlf.: 33 63 22 82
Mobil: 23 32 33 25
E-mail: 0000TOP@danskmetal.dk

Hent fotos i høj opløsning


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk