De unge på erhvervsuddannelserne vil gerne i lære og er villige til at flytte for at finde den rette virksomhed. Men de mangler hjælp fra erhvervsskolerne til at finde en praktikplads. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Metal.
Der går alt for lang tid mellem, at eleverne afslutter deres grundforløb, til de starter i lære. Hver femte elev må vente et halvt år eller mere for at få en læreplads. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Metal.
10.198 elever søger efter praktikplads med udgangen af august 2012. Heraf er 45 pct. i skolepraktik, mens 55 pct. står udenfor skolepraktik og uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, før de finder en praktikplads.
”Det skaber en stor usikkerhed for den enkelte. Det er ikke underligt, at mange unge taber modet og overvejer at droppe ud, hvis de ikke kan finde en læreplads selv efter at have søgt aktivt i over et halvt år”, siger Per Påskesen, som er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.
Unge villige til at flytte
De unge på erhvervsuddannelserne er ellers både dygtige, motiverede og villige til at søge bredt geografisk og tilmed flytte til et helt andet sted i landet for at få en læreplads.
For eksempel er hver fjerde elev på ”Strøm, styring og IT” flyttet for at kunne starte i lære. Undersøgelsen viser, at eleverne gerne vil leve op til de såkaldte EMMA-kriterier, om at være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende.
”Når virksomheder udtaler, at de ikke kan få lærlinge, må man derfor stille spørgsmålet, om virksomhederne har søgt bredt nok? I Dansk Metal mener vi, at virksomhederne også selv har et ansvar for at søge bredt. Der kan være en geografisk udfordring med flere arbejdspladser i vest og flere unge i øst. Men attraktive virksomheder bør kunne rekruttere, hvis de også selv er aktive”, siger Per Påskesen og tilføjer:
”Husk på der er prøvetid, hvor begge parter har mulighed for at se hinanden an. Det er let at skælde ud på de unge – men mange unge viser, at de både kan og vil. Virksomhederne må også vise vilje til at bidrage til at løse problemerne.”
Skoler hjælper kun lidt
Erhvervsskolerne er også forpligtede til at hjælpe eleverne med at finde en læreplads og bliver betalt for at foretage opsøgende arbejde. Men undersøgelsens resultater tyder på, at mange unge er overladt til sig selv. 45 pct. af de adspurgte oplevede kun i lav eller i meget lav grad hjælp fra erhvervsskolen. Det samme gjaldt for hele 59 pct. af de elever, der søgte læreplads i mere end et halvt år.
Fire ud af fem adspurgte har oplevet at få hjælp fra familien, og 65 pct. har fået hjælp fra venner eller bekendte.
”Om man får en læreplads eller ej synes altså i stort omfang at være overladt til, om man selv og ens nærmeste har det rigtige netværk. Det er urimeligt overfor de unge, der ikke har den mulighed. De bør være sikret hjælp fra skolen. I Dansk Metal mener vi naturligvis, at den unge selv skal være aktivt søgende, men idet virksomhederne og samfundet generelt også fremadrettet har brug for faglærte, skal de også tage opgaven med at sikre praktikpladser mere alvorligt”, siger Per Påskesen.
Dansk Metal mener, at skolerne må opprioritere indsatsen og sikre, at virksomhederne bliver kontaktet og besøgt, så eleverne får en bedre hjælp. Det er vigtigt at tage aktion under og umiddelbart efter, at eleverne går på grundforløb. Karensperioden på to måneder fra grundforløbets afslutning til eleverne kan fortsætte i skolepraktik bør fjernes, mener Per Påskesen:
”Det er helt urimeligt, at de unge skal straffes med to måneders usikkerhed uden mulighed for økonomisk støtte.”
Spørgsmålet omkring karensperioden kan politikkerne tage med i de aktuelle finanslovsdrøftelser, mener han.