
Her er en kort oversigt over nogle af de væsentligste resultater, der er opnået ved overenskomstforhandlingerne.
1899: Septemberforliget - første hovedaftale mellem DA og LO - fastslår overenskomster som måden at regulere løn- og arbejdsvilkår på i Danmark.
1900: Det bevægelige lønsystem og første tillidsmandsregler i jernindustrien.
1908: Augustudvalget fører til etablering af det arbejdsretlige system og Forligs-institutionen i 1910.
1919: 8 timers arbejdsdagen (48 timer om ugen).
1931: 1 uges ferie (Metals overenskomst).
1937: Funktionærloven.
1938: 2 ugers ferie fastsat ved lov (3. ferieuge i 1952, 4. og 5. uge i 1971 og 1979).
1947: Den første Samarbejdsudvalgsaftale mellem LO og DA.
1958: Arbejdstiden ned på 45 timer om ugen over tre år.
1973: Ligeløn i overenskomsterne.
1975: 40 timers arbejdsuge, dvs. 8 timer om dagen i 5 dage.
1987: 37 timers arbejdsuge indført over fire år.
1991: Arbejdsmarkedspension (AMP), Ret til efteruddannelse. Velfærdsspørgsmålenes indtog i overenskomsterne. Decentralisering af forhandlinger om arbejdstid. Fra 66% til 85% med bevægeligt lønsystem.
1995: Løn under barselsorlov i industriens overenskomst (de andre følger efter i 1997). Løn under sygdom udvides fra 2 uger (indført i 1993) til 4 uger.
1998: Start på den 6. ferieuge (med to feriefridage).
2000: 6. ferieuge i form af 5 feriefridage indført over 4 år. AMP op på det oprindelige mål: 9 pct. over fire år. Løn under sygdom udvidet fra 4 til 5 uger. Fuld løn under barns 1. sygedag. Forsøgsparagraf i industriens overenskomst, dvs. at de lokale parter selv kan fastsætte regler for arbejdstidmv. under forudsætning af godkendelse i organisationerne.
2004: Fra 14 til 20 ugers løn under barsel plus løn under sygdom udvidet fra 5 til 9 uger. Forsøgsparagraf uden organisationsgodkendelse.
2007: 3 ugers ekstra løn under forældreorlov reserveret fædrene. Delvis pensionsindbetaling under barselsorlov. Ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse. Etablering af kompetenceudviklingsfonde. Forsøgsparagraf gjort permanent.
Sidst opdateret den 30.01.2012