Skip navigation


Primær navigation



Årets Mekaniker til Porsche Super Cup

Årets Mekaniker skal være en del af et topprofessionelt belgisk racerteam til Porsche Super Cup, som er en del af Formel 1.

3. juni blev 20-årige Christoffer Biel Christensen fra Vejle kåret til Årets Mekaniker af Dansk Metal og Dansk Automobil Sports Union . Det skete i Tivoli på det årlige Le Mans pressemøde.


Christoffer Biel Christensen blev kåret som Årets Mekaniker af Dansk Metal ved Le Mans pressemødet i Tivoli. Foto: Uffe Roseneldt.

Som vinder af Årets Mekaniker 2010 skal Christoffer være racermekaniker for Porsches fabriksteam i Porsche Super Cup 28.-29. august.

Cuppen er en del af Belgiens Formel 1 Grand Prix på Spa. Den unge dansker skal være mekaniker på bil nr. 90, der køres af den belgiske kører Nico Verdonk.

Christoffer Biel Christensen er til daglig mekaniker på Porsche Center Jylland, og hans kollegaer indstillede ham til prisen. For at komme i betragtning skal man være en eksemplarisk kollega og en dygtig mekaniker.

Årets Mekaniker drager til Spa allerede et par dage før det store løb for at hjælpe det professionelle Porsche-team i forberedelserne, prøver og tidtagning.

Porsche Super Cup-Fakta:
Porsche Super Cup har været en del af support programmet ved Europæiske Formel 1 løb siden 1993. Bilerne er specialbyggede Porsche 911 GT3 Cup (type 997) biler, der under glasfiberen skjuler en 3,8 l boxermotor der yder 450 hk, 6 trins sekventiel gearkasse, keramiske bremser, sikkerhedskabine m.m. I 2010 køres der 10 runder, der bl.a. inkluderer et løb i det klassiske Monaco Grand Prix.

Løbet på Spa kan følges direkte på Eurosport søndag d. 29. august kl. 11.45.

Læs mere om Porsche Super Cup her.


Sidst opdateret den 19.08.2010, Anne Gooseman Hove
Pressekontakt

Pressemedarbejder
Kasper Hyllested
Telefon: 22 99 33 49
E-mail: hyllested@danskmetal.dk

Metals kommunikationsafdeling

Følg Metal på Twitter


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk