Skip navigation


Primær navigation



Vismændene er blevet klogere

De økonomiske vismænd vender på en tallerken og anerkender nu behovet for at kickstarte dansk økonomi. De nye toner glæder formanden for Dansk Metal.

Vismændene i Det Økonomiske Råd skifter nu fuldstændig spor: Hvor de hidtil har advaret mod at kickstarte den økonomiske vækst, så konstaterer de nu i deres efterårsrapport, at dansk økonomi vil fortsætte i krybesporet i de kommende år:

- Vi kender konsekvenserne, når økonomien går skidt: Lavere vækst giver højere ledighed. Derfor glæder det mig, at vismændene nu langt om længe erkender, at der er behov for at sættegang i økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer, siger Thorkild E. Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

- Vi har gentagne gange gjort vismændene opmærksomme på behovet for at stimulere væksten og forbedre beskæftigelsen. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade stå til. Vi skal sparke gang i vækst og beskæftigelse til gavn for den almindelige lønmodtager her og nu. Offentlige investeringer skal fremrykkes, og virksomhedernes investeringer skal øges, siger Thorkild E. Jensen, der dog undrer sig over vismændenes opfattelse af den danske konkurrenceevne:

- Vismændene tegner et meget dystert billede af dansk konkurrenceevne, men ser man lidt på fakta, så er dansk konkurrenceevne forbedret markant siden 2007. Det skyldes især, at vi har øget produktiviteten i industrien mere end landene omkring os, siger Thorkild E. Jensen og henviser til en helt ny rapport fra det såkaldte Statistikudvalg, som er udarbejdet af LO, DA, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

- Danske industrivirksomheder har siden 2007 hævet produktiviteten markant mere end i landene omkring os, og siden starten af 2010 har lønstigningerne tilmed ligget på niveau med udlandets, siger Thorkild E. Jensen.

- Vi skal selvfølgelig hele tiden bestræbe os på at gøre dansk økonomi endnu mere konkurrencedygtig, men jeg ærgrer mig over, at vismændene bidrager til at mudre billedet. Deres opgave er jo netop at sikre, at vi kan tage debatten på et sagligt grundlag, og det princip lever de desværre ikke op til denne gang, mener Thorkild E. Jensen.

Sidst opdateret den 03.11.2011
Politik
  • Skrotlov koster både job og lærepladser 15-05-2012 I 2010 vedtog VKO-flertallet en ny grænse for, hvornår trafikskadede biler skal repareres. Den har kostet flere hundrede mekanikere jobbet, og forhindrer lærlinge i at blive uddann ...
  • Metal bakker op om SF's skatteplaner 15-05-2012 SF vil hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Det forslag får opbakning fra Dansk Metal.
  • Ledige dødtrætte af virksomhedspraktik 09-05-2012 Virksomhedspraktik giver ingen mening. Den oplevelse har flertallet af arbejdsløse metalarbejdere, viser ny undersøgelse. Alligevel sender jobcentrene bunker af ledige i virksomhed ...
  • Metal: 2020-plan sikrer nye arbejdspladser 08-05-2012 Dansk Metal bakker op om regeringens ambitiøse målsætninger for dansk økonomi frem til 2020. – Vi er glade for, at regeringen sætter jobskabelse og uddannelse øverst på dagsordenen ...
  • Metal: Sæt gang i investeringerne 24-04-2012 Dansk Metal opfordrer regeringen til at indføre 100 pct. straksafskrivning på erhvervsinvesteringer for at bekæmpe krisen. Det vil sætte gang i vækst og jobskabelse.

Pressekontakt

Pressemedarbejder
Kasper Hyllested
Telefon: 22 99 33 49
E-mail: hyllested@danskmetal.dk

Metals kommunikationsafdeling

Følg Metal på Twitter


Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk