Skip navigation


Primær navigation



Hver tredje ledige metalarbejder mister dagpenge

Mere end hver tredje af Metals ledige medlemmer står til at miste dagpengene efter nytår. Problemet rammer især ældre, der i forvejen har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Metal kræver politisk handling.

Over 2.100 langtidsarbejdsløse metalarbejdere står til at miste retten til dagpenge efter nytår. Dermed er mere end hvert tredje ledige medlem af Dansk Metal i farezonen for at miste hele deres livsgrundlag, fordi to ud af tre ikke har mulighed for eksempelvis at få kontanthjælp.

- Det er en økonomisk og menneskelig katastrofe for de mange familier, det vil ramme. De har mistet deres job som følge af finanskrisen, og har ikke udsigt til at komme i arbejde med den nuværende situation på arbejdsmarkedet; mange vil stå helt uden forsørgelse, siger Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse.

Ifølge en ny opgørelse fra Dansk Metal er mere end 40 procent af de medlemmer, der står til at miste dagpengene over 50 år.

- Det er især svært for de ældre at få nyt job her under krisen, og derfor ser vi, at det især er de lidt ældre medlemmer, der har lange ledighedsperioder her under krisen, forklarer Torben Poulsen.

Han kræver, at regeringen tager problemet alvorligt og dropper de planlagte forringelser:

- Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har kaldt det nuværende aktiveringssystem en katastrofe, fordi det ikke bringer ledige i beskæftigelse. Vi er enige i, at der er behov for en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen, men det skal ikke gå ud over de arbejdsløse, at det endnu ikke er sket, siger Torben Poulsen.

Han påpeger, at der stadig ikke er udsigt til, at krisen slutter lige foreløbig

- Krisen ser ud til at fortsætte og der er endnu ikke set en vending i beskæftigelsen, siger Torben Poulsen, der ønsker politisk handling her og nu:

- Vi efterlyser en akut redningsplan med mindst tre punkter. For det første skal ingen ledige uforskyldt miste retten til dagpenge i 2013. For det andet skal vi tilbage til, at man skal arbejde 26 uger i stedet for 52 uger for at have ret til dagpenge. Og endelig skal vi have en omfattende reform af aktiveringsindsatsen med fokus på uddannelse, så det ikke koster dagpengeklip, når man tager uddannelse, siger Torben Poulsen.

Hent notatet "Hver tredje på vej mod dagpengekanten" (PDF)

 


Sidst opdateret den 14.08.2012, Kasper Hyllested
Mød Metals formand på Facebook

Hent notat

Kontakt

 Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal

Torben Poulsen 
Hovedkasserer, leder af Metal A-kasse

Tlf.: 33 63 22 82
Mobil: 23 32 33 25
E-mail: 0000TOP@danskmetal.dk

Hent fotos i høj opløsning


Pressemeddelelser
  • Metal roser regeringens kreditpakke 20-09-2012 Regeringen lægger op til en storstilet kreditpakke målrettet små- og mellemstore virskomheder. Pakken skal skaffe kapital til sunde projekter, som bankerne i dag ikke vil låne peng ...
  • Fagforbund efterlyser arbejdsgivere 27-08-2012 Dansk Metal reagerer nu på udmeldinger fra en række arbejdsgivere og borgerlige politikere, der påstår, at der er masser af ledige job til de mange tusinde ledige, der mister dagpe ...
  • Reform med fejl og mangler 01-07-2012 Dansk Metal bakker op om ny reform af førtidspension, men er kritisk over for flere elementer i fleksjobaftalen.
  • Metal roser skatteudspil 18-01-2012 Dansk Metal roser de planer for en kommende skattereform, som skatteministeren præsenterer i dag. "Fokus skal holdes på at øge arbejdsudbud", siger cheføkonom.
  • Prisloft rammer skævt 10-11-2011 En ny rapport dokumenterer en stor skævhed i, hvordan prisloft på uddannelse rammer ledige. Metal kræver loftet fjernet for AMU-kurser.

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk