Skip navigation


Primær navigation



Metal glæder sig over droppet betalingsring

Dansk Metal glæder sig over, at regeringen nu dropper planerne om at indføre en betalingsring. ”Vi har hele vejen igennem kæmpet mod ideen om en betalingsring, og statsministeren skal have stor ros for at træffe den modige beslutning”, siger Metals forbundsformand, Thorkild E. Jensen.

Regeringen har besluttet at droppe betalingsringen omkring København. Den beslutning får ros fra fagforbundet Dansk Metal:

- Vi har hele vejen igennem været imod betalingsringen, fordi den ville ødelægge mobiliteten på arbejdsmarkedet i hovedstaden. Derfor er vi naturligvis meget glade for, at regeringen nu har droppet idéen, siger Thorkild E. Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

Han roser statsminister Helle Thorning-Schmidt for at gøre det rigtige i en svær situation og han glæder sig over den plan, som regeringen lægger op til med øgede investeringer i den kollektive trafik:

- Den kollektive trafik er blevet udsultet de seneste ti år, og derfor er det helt rigtigt, at regeringen nu lægger op til at øge investeringerne. Det kan være med til at få flere til at blive i den kollektive trafik, mener Thorkild E. Jensen, der også bakker op om idéen om at nedsætte en trængselskommission:

- Vi har tidligere foreslået, hvordan man kan bruge intelligente løsninger til at begrænse trængslen i hovedstaden, men processen omkring betalingsringen viser, at det er nødvendigt med solide og gennemarbejdede forslag. Det kan en kommission være med til at sikre, siger Thorkild E. Jensen.

Sidst opdateret den 22.02.2012
Pressekontakt

Pressemedarbejder
Kasper Hyllested
Telefon: 22 99 33 49
E-mail: hyllested@danskmetal.dk

Metals kommunikationsafdeling

Følg Metal på Twitter


Politik
  • Metal roser skatteudspil 18-01-2012 Dansk Metal roser de planer for en kommende skattereform, som skatteministeren præsenterer i dag. "Fokus skal holdes på at øge arbejdsudbud", siger cheføkonom.
  • Prisloft rammer skævt 10-11-2011 En ny rapport dokumenterer en stor skævhed i, hvordan prisloft på uddannelse rammer ledige. Metal kræver loftet fjernet for AMU-kurser.
  • Den nye regering sætter gang i Danmark 03-11-2011 Den nye regering vil kickstarte dansk økonomi. Formanden for Dansk Metal er tilfreds med indholdet af den ny finanslov for 2012.
  • Metal: Regeringsgrundlag med fokus på vækst og job 03-10-2011 Metal ser frem til samarbejdet med den ny regering. Forbundet er parat til at møde op til trepartsforhandlinger, men ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få fjernet forringe ...
  • Tillykke med valget 16-09-2011 Dansk Metals formand ser frem til, at Helle Thorning-Schmidts kommende regering kan tage fat på de alvorlige problemer, som Danmark står overfor med beskæftigelse og konkurrenceevn ...

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk