
Dansk Metals brancheudvalg for rørsmede har til formål i samarbejde med distrikts- og landsudvalget at fremme fagets interesser både løn-, arbejds-, miljø- og uddannelsesmæssigt.
Dette skal ske i samarbejde med Blik- og Rørarbejder-forbundet på baggrund af den mellem forbundene aftalte grænse- og samarbejdsaftale:
- Medvirke til, at forbundets konsulent og opmålerordning kommer til at virke efter intentionerne.
- Skabe kontakt ud til alle afdelinger, således at så mange afdelinger som muligt kommer i aktiv berøring med Rørprislisten.
- Søge, så vidt muligt, at få oprettet fælles rørklubber i alle afdelinger, eventuelt sammen med Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer.
- Deltage aktivt og positivt i de paritetiske udvalg, både lokalt og på landsplan med Blik- og Rørarbejderforbundet.
- Søge at skabe et konstruktivt samarbejde med de øvrige byggefagsforbund om alle relevante problemer inden for bygge- og anlægsområdet.
- Medvirke til på alle led at fremme beskæftigelsessituationen inden for bygge- og anlægsområdet.
- I forbindelse med fagretlig sagsbehandling, jf. fagretlige regler i Rørprislisten og VVS-overenskomsten, skal udvalgets medlemmer deltage i det omfang, de bliver udpeget hertil.
- Udvalget skal, i den udstrækning det er forbundets politik, medvirke aktivt til at fastholde og udbygge erhvervsuddannelsen for VVS-rørsmede.
Sidst opdateret den 11.09.2009