Skip navigation


Primær navigation



Microsoft Lync

Kom med til dette update-arrangement, og få en introduktion til Microsoft Lync 2010.

Microsoft Lync 2010 fungerer som én samlet kommunikationsklient med chat, møder og tale. Lync 2010 har fået en ny brugergrænseflade, og den samler kommunikationsværktøjer, som fungerer, som du er vant til at bruge dem. Klienten indeholder et dashboard, som gør det nemt at finde og bruge almindelige funktioner som numerisk tastatur, visuel telefonsvarer, listen over kontaktpersoner og listen over aktive samtaler.

Sammarbejd mere effektivt. Lync 2010 indeholder indbygget skrivebords- og programdeling, overførsel af PowerPoint-diasshows og udvidede whiteboardfunktioner, inklusive muligheden for at kopiere og indsætte billeder og andet indhold. Planlæg og deltag i møder ved blot et enkelt klik i Outlook eller i mødepåmindelsen. Placer mødedeltagere i en virtuel lobby for øget sikkerhed og mere kontrol over, hvem der deltager. Brug samtidig ringning i Lync 2010 – på den måde modtager du automatisk indgående opkald på din mobiltelefon, private telefon eller et andet telefonnummer samtidig med, at du også modtager det på klienten på den stationære pc.

Kort sagt Lync åbner muligheden for at samarbejde mere effektivt i organisationen.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Microsoft Danmark.

Arrangementet finder sted onsdag den 4/5 2011 kl. 17.00 hos Metal Hovedstaden, Mødelokale – kælderen, Nyropsgade 25, 1602 København V.

Program
Kl. 17.00 - Velkomst ved Dansk Metal
Kl. 17.05 - Foredrag - del 1
Kl. 18.10 - Pause med sandwiches
Kl. 18.30 - Foredrag - del 2
Kl. 19.30 - Afslutning

Under arrangementet vil der som sædvanligt blive serveret sodavand og sandwiches.

Tilmelding til arrangementet senest torsdag den 28/4 2011 kl. 12.00 til it@danskmetal.dk – skriv i emnefeltet: "Tilmelding Lync 4/5" – og skriv i mailen navn, mobilnummer, og hvor mange I kommer til arrangementet.

Husk som altid er du velkommen til at tage en ægtefælle, kæreste, ven eller kollega med til arrangement – bare vi ved hvor mange I kommer.


Sidst opdateret den 13.04.2011, Torben Andresen Lindhardt

Kontaktinformation

Dansk Metal er fagforening for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik

Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V
Telefon 33 63 20 00
metal@danskmetal.dk