Jeg er på arbejdsfordeling

Du skal indsende en ledighedserklæring til Metal A-kasse, og du skal være tilmeldt som ledig dagpengemodtager hos Jobcenteret for at kunne få dagpenge i perioder med ledighed, når du er på arbejdsfordeling på din arbejdsplads.

heroImage

Når du og kollegerne skiftes til at være på arbejde

Arbejdsfordeling handler om, at din arbejdsgiver kan fordele arbejdet i perioder med midlertidig produktionsnedgang og derved undgå afskedigelser. Så nogle dage eller uger møder du ind på arbejde og får løn. I andre perioder er du på supplerende dagpenge i a-kassen. 

En forudsætning for arbejdsfordeling på en virksomhed er, at virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst eller anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

En arbejdsfordeling skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Lærlinge kan ikke indgå i en arbejdsfordeling.

Du skal være berettiget til dagpenge. Og du skal:

  • Melde dig som ledig dagpengemodtager hos jobcenteret
  • Oprette et CV på jobnet.dk
  • Indsende en ledighedserklæring til Metal A-kasse
  • Tage imod et job formidlet af jobcenteret eller a-kassen 
  • Ikke møde til samtaler og tilbud i jobcenteret og a-kassen
  • Søge job efter 6 uger på arbejdsfordeling.

Mens du er på arbejdsfordeling, bruger du ikke af de 30 uger med supplerende dagpenge, som du normalt har ret til.

Du skal dog stadig tage imod henvist arbejde, og du har også fortsat pligt til at have et CV på jobnet.dk.

Det skal du gøre for at få dagpenge, når du er på arbejdsfordeling

1

Meld dig ledig og opret dit CV

På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig og samtidig oprette dit CV på jobnet.dk.

Normalt tilmelder jobcenteret dig, når jobcenteret får besked fra din arbejdsgiver om, at du er omfattet af en arbejdsfordeling. Men du bør sikre dig, at du står som tilmeldt ledig dagpengemodtager hos jobcenteret (jobnet.dk), fordi tilmelding som ledig er en grundlæggende betingelse for at kunne få dagpenge i a-kassen.

Du skal selv oprette dit CV på jobnet.dk.

2

Udfyld en ledighedserklæring

Du skal udfylde en ledighedserklæring, som er din ansøgning om dagpenge. Du udfylder en ledighedserklæring her på danskmetal.dk

3

Søg job aktivt

Når du er omfattet af en arbejdsfordeling, skal du ikke være aktivt jobsøgende i de første 6 uger. Men efter 6 uger skal du være aktivt jobsøgende. Du skal søge job seriøst og realistisk hver uge både inden for og uden for dit fagområde. Du kan benytte Metal Jobservice og din afdeling til at finde dit næste job.

4

Registrer job du vil søge og har søgt

På danskmetal.dk finder du din joblog. Her skal du registrere de job, du gerne vil søge, og de job, du har søgt. Brug din joblog mindst én gang om ugen. Det er din dokumentation for, at du er aktivt jobsøgende.

5

Udfyld et dagpengekort hver måned

Hver måned skal du udfylde dit dagpengekort på danskmetal.dk. På dagpengekortet skal du skrive, hvis du har været på ferie, har været syg eller har haft arbejde. Det er vigtigt, at du udfylder dagpengekortet senest den tredje sidste hverdag i måneden, hvis du vil have udbetalt dagpengene på månedens sidste bankdag.

6

Giv besked om sygdom

Du skal melde dig syg på Min side på jobnet.dk eller kontakte jobcenteret eller a-kassen på første sygedag. Bliver du syg, kan du få dagpenge under de første 14 dages sygdom hos Metal A-kasse. Hvis du derefter fortsat er syg, kan du anmode din kommune om at få sygedagpenge. 

Når du bliver rask, skal du raskmelde dig på jobnet.dk.

7

Giv besked om ferie

Når du vil holde ferie, skal du melde det på Min side på jobnet.dk senest 14 dage før din første feriedage. Ellers har du pligt til at deltage i møder, samtaler, aktiviteter og aktiveringstilbud.

Afspil video

Se videoen "Når jeg bliver ledig"

Denne video fortæller om, hvad du skal gøre som ledig.

Betingelserne for få dagpenge

For at få dagpenge på arbejdsfordeling gælder de samme betingelser, som hvis du er ledig og søger dagpenge.

Ring til Metal A-kasse

Hvis du mister dit arbejde og skal melde dig ledig eller har andre spørgsmål om dagpenge

3363 2122

Mandag til torsdag kl. 8.30-17.00

Fredag kl. 8.30-14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os eller kontakte din lokalafdeling