TechTorsdag #27 - Live fra Californien med forfatter og forsker PhD Alex Pang om Pausens nødvendighed og om at nå mere ved at tage det roligt.

Pausens nødvendighed og om at nå mere ved at tage det roligt.

TILMELD DIG HER

 

TechTorsdag - Live fra Californien med forfatter og forsker PhD Alex Pang om Pausens nødvendighed og om at nå mere ved at tage det roligt.

 

Skal vi arbejde mere eller mindre? Ifølge Alex Pang er det et mindre vigtigt spørgsmål end spørgsmålet, om HVORDAN vi holder pausen hellig og bruger tid til at lade op. Forfattere som den uhyre produktive Stephen King har aldrig arbejdet mere end 4 timer om dagen. Det gjorde berømte Ernest Hemingway eller Virginia Woolf heller ikke. Darwin lagde lange gåture ind i arbejdsdagen, så han kunne få pauser fra arbejdet. I det hele taget har meget succesfulde mennesker åbenbart et fællestræk omkring deres måder at være gode til at lade op, tage hvile og holde pause. Jeff Bezos, stifter af tech giganten Amazon, har ikke noget vækkeur og sover, til han er udhvilet. Alligevel har han været verdens rigeste flere år i træk. 

Vi er forblændede af at se arbejde og pause som modsætninger - men i virkeligheden er de hinandens forudsætninger. Det er forsker og forfatter Alex Pangs helt store pointe i flere af hans bøger som Rest (2016), Shorter (2020) og Work less, Do more (2023). Han arbejder idag med at installere 4-dages arbejdsuger og skrive bøger, der beskriver forskningen bag sammenhængen mellem produktivitet og pause. Alex Pangs gennembrud som forfatter var hans forudseende bog om digitaliseringens og ikke mindst de sociale mediers slagsider i The Distraction Economy (2013), og han har siden arbejdet med verdens tech giganter om at balancere "always on" tilværelsen med den yderst vigtige "sometimes off" knap, der skal bruges dagligt. Hvordan og hvorfor vi skal holde flere pauser, fortæller han mere om til TechTorsdag 6. juni kl 16.00.

 

Takeaways:

·   Mød en af verdens førende forskere i, hvordan hvile og pauser er forudsætningen for effektivitet og resultater - PhD Alex Pang. 

·  Få alle de gode argumenter - og erfaringer fra - 4-dages arbejdsuge fra Program Director i den verdensomspændende organisation 4 Day Week Global, Alex Pang

·  Find ud af, hvad DU kan gøre i den egen hverdag for at undgå stress, opleve højere produktivitet OG få flere pauser i tech-tilværelsen.

 

om Alex Soojung-Kim Pang: 

Alex Pang har undervist på Stanford, Oxford og UC Berkeley universiteterne og i en årrække været tilknyttet Institute for the Future som Research Director. Han har en baggrund som historiker og var ansvarlig for digitaliseringen af Encyclopedia Brittanica. Han har holdt blændende oplæg for forsamlinger over hele verden - fra CIA i Langley og Google i Californien til The Globe Theatre i London. Det er især presbolden fra de digitale teknologier, der har fået Alex Pang motiveret til at undersøge, hvordan vi kan håndtere den moderne high tech tilværelse - ved at dyrke pauserne bedre! 

 

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.