Hvis arbejdstøjet skal fungere som et personligt værnemiddel, eller det ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at medarbejderne selv vasker det hjemme, skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdstøjet bliver vasket.
Mange håndværkere og ansatte i industrien vil typisk blive udsat for kemiske eller biologiske forureninger, herunder støv i løbet af arbejdsdagen fx olier, afrensningsmidler, støv fra slibning og rengøring fx ved arbejde med vinkelslibere, slibemaskiner, trykluftpistoler og partikler fra svejsning. Eftersom man i de fleste tilfælde skal undgå hudkontakt, bliver arbejdstøjet et personligt værnemiddel, og derfor omfattet af reglerne om personlige værnemidler. Det er ikke et krav, at arbejdstøjet er indrettet på en bestemt måde for, at det bliver et personligt værnemiddel, når blot det giver den tilsigtede beskyttelse.
Ydermere vil det ikke være forsvarligt at tage fx alt støvet, som sidder i tøjet og olieforureningen med hjem i medarbejderens private hjem, og forurene omgivelserne der og udsætte resten af familien for støv og anden forurening.
De fleste håndværkere og industriansatte tager bad og skifter til privattøj ved fyraften og efterlader arbejdstøjet på arbejdspladsen af samme grund, og hvis der udleveres arbejdstøj af arbejdsgiveren, sørger de som regel også for, at det bliver vasket forsvarligt. Vi har arbejdsretslige afgørelser på, at man skifter til firmatøj i arbejdstiden, og de samme principper vil sandsynligvis også gælde for tøjvask. Hvis virksomheden kræver, at man bruger deres arbejdstøj på arbejde, så hænger de også på alle udgifterne ved brugen af det, herunder vask og rensning.
Du finder reglerne her. Det er især §1 stk. 2 pkt. 1, som henviser til § 6, der er central.
Der er skærpede krav, når man arbejder med særligt farlige kemikalier fx epoxy og isocyanater, som ofte anvendes på bådværfter. Der skal som regel anvendes engangsdragter, som skal håndteres som farligt affald efter brug.
Arbejde og udsættelse for chromat er omfattet af kræftbekendtgørelsen. Herunder også bekendtgørelsens regler om personlige værnemidler. I forhold til den enkelte arbejdsplads skal det derfor undersøges, om der arbejdes med chromat, eller der sker udsættelse for chromat. Det skal fremgå af virksomhedens kemiske risikovurdering.
”§ 34. Ved arbejde omfattet af denne bekendtgørelse skal der anvendes egnede personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Personlige værnemidler må ikke bæres under spisepauser.
Stk. 3. Personlige værnemidler skal opbevares adskilt fra andet tøj.
Stk. 4. Når personlige værnemidler skal til destruktion eller rengøring, skal de opbevares og bortskaffes i lukket emballage, mærket som angivet i bilag 3.
Stk. 5. Rengøring af personlige værnemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.
Stk. 6. For brugen af personlige værnemidler ved det omhandlede arbejde gælder i øvrigt bestemmelserne i bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler.”
Hvis man fx i forbindelse med svejsning bliver udsat for partikler fra svejserøg, som indeholder chromat, så skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdstøjet bliver vasket. Hvis arbejdsgiveren sætter medarbejderne til at vaske tøjet selv – selvfølgelig under betryggende forhold, skal det ske i arbejdstiden. Det vil sige mod betaling for tiden, der går til vask af arbejdstøjet.