​​​

Virksomheden indgår en aftale med en optiker om sikkerhedsbriller med og uden styrke, arbejdsbriller og om skærmbriller.

  • Sikkerhedsbriller betales af arbejdsgiveren
  • Sikkerhedsbriller med styrke betales helt (eller delvist af arbejdsgiveren)
  • Skærmbriller betales af arbejdsgiveren
  • Arbejdsbriller skal skåne medarbejderens private briller, og betales af arbejdsgiveren

En samlet aftale som gælder alle de medarbejdere som har behov for en eller flere af disse briller vil typisk betyde lavere priser pr. medarbejder, nemmere service og mindre administrativt arbejde.

Synsprøver og valg af briller kan via optikeren. Den samlede pris, gyldighedsperiode og omfang for virksomhedsaftalen forhandles med optikeren og den afhænger af antallet af medarbejdere som har brug for briller og hvilke behov de har hver især.

Når aftalen er indgået udfyldes en særlig rekvisition efterhånden som de enkelte medarbejdere har brug for sikkerhedsbriller (m/u styrke), arbejdsbriller eller skærmbriller. Rekvisitionen medbringes til den valgte lokale optiker, som klarer resten.

 

  • Arbejdsrum skal være indrettet og udstyret, så farerne for øjenskader forebygges
  • Der skal anvendes foranstaltninger som imødegår risikoen for øjenskader
  • Udslip, lækage samt udvikling af støv m.v., som kan medføre fare for øjenskader skal forhindres effektivt.
  • Ved opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal det sikres, at farer fra støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra hjælpemidlet, og eventuelle andre faremomenter er effektivt imødegået
  • Ved brugen af tekniske hjælpemidler skal risikoen for øjenskader imødegås ved at anvende egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler
  • Hvis der under særlige arbejdsoperationer ved et teknisk hjælpemiddel kan være risiko for øjenskader, skal dette være imødegået effektivt.
  • Hvis arbejdet ikke kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler.

​Eksempler på arbejde, hvor der er fare for øjenskader:

  • arbejde med vinkelsliber og andre skærende, slibende, slående eller borende håndværktøjer
  • arbejde ved slibestationer
  • arbejde med kemikalier, smeltet metal eller andre varme emner
  • arbejde med trykluftpistoler
  • avejsning (fx svejseøjne) og laserskæring
  • arbejde i områder med bevægende genstande (fare for slag eller blive ramt)

​Arbejdsgiveren har pligt til at forebygge, det kan han bla. ved at:

  • vælge en anden fremstillings- eller arbejdsmetode, så brug af fx skærende, borende eller slibende håndværktøj undgås
  • indkapsle eller afskærme den farlige arbejdsproces, så fx spåner, jernstøv eller kemikalieskvæt holdes tilbage
  • anvende effektiv udsugning der fjerner fx slibestøv helt tæt på kilden
  • automatisere processen, så det ikke er nødvendigt for de ansatte at færdes i området
  • fjerne ansatte fra området, så længe der er fare for at blive ramt af bevægende genstande

​Der anvendes tre forskellige typer af sikkerhedsbriller:

  • almindelige sikkerhedsbriller med sideskærme.
  • kapselbriller eller goggles (ligner dykkerbriller), som slutter tæt til ansigtet.
  • visir der dækker hele eller dele af ansigtet.

​Der er kun krav om at bære sikkerhedssko, hvis der er fare for at man kan få skadet fødderne under arbejdet. Der er dermed ikke krav om at medarbejdere fra administrationen bærer sikkerhedssko.

Hvis der er fare for at få klemt fødderne eller få genstande ned over fødderne, skal man have sikkerhedssko på. Der skal sættes skilte op, som markerer de områder på virksomheder, hvor sikkerhedssko skal bruges.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om sikkerhedssko

​Der er kun krav om at bære sikkerhedssko, hvis der er fare for at man kan få skadet fødderne under arbejdet. Der er dermed ikke krav om at kunder og gæster bærer sikkerhedssko.

Hvis de derimod hjælper til i arbejdet eller bevæger sig rundt i områder på virksomheden, hvor skilte markerer at der skal bruges sikkerhedssko, skal arbejdsgiveren anskaffe sikkerhedssko til dem.

Nogle virksomheder udleverer sikkerhedssko, advarselsvest, sikkerhedsbriller eller høreværn til gæster på besøg. Der vil typisk være skilte ved indgangsdørene til virksomheden om at personligt sikkerhedsudstyr er påbudt, også gæster eller kunder.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om sikkerhedssko

​Du skal benytte personligt sikkerhedsudstyr, hvis du ikke på anden måde kan beskyttes mod skadelige påvirkninger. Personligt sikkerhedsudstyr skal dog opfattes som en midlertidig løsning.

Arbejdsgiveren har altid pligt til at undersøge, om farerne i arbejdet kan forebygges på anden måde.

Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personligtsikkerhedsudstyr, §3

Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bilag 1

​En autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller en seriøs leverandør vil kunne vejlede dig om, hvilket personligt sikkerhedsudstyr der skal anvendes ved et bestemt stykke arbejde.

Det kan fx være hvilket åndedrætsværn, der giver den nødvendige beskyttelse over for et eller flere farlige kemikalier.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledninger om personligt sikkerhedsudstyr

Find autoriserede arbejdsmiljørådgivere

Se Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning om handsker

Din arbejdsgiver giver tilskud til dine sikkerhedssko, hvis du er omfattet af enten Industriens Overenskomst eller Overenskomsten for DS Håndværk og Industri.

Skoene tilhører dig. Til gengæld skal du selv rengøre og vedligeholde skoene.

Der skelnes mellem 3 forskellige tilskud:
- Listepris I kr. 420 (tilskud til almindelige sikkerhedssko).
- Listepris II kr. 666 (tilskud til sikkerhedssko under særlige arbejdsforhold).
- Listepris III kr. 780 (tilskud til sikkerhedssko med ankelstøtte).

Satserne er pr. 1. marts 2014 og revideres hvert år den 1. marts.

Se mere om overenskomstens bestemmelser i pjecen Fod på sikkerheden

​Du må højst arbejde med filtrerende åndedrætsværn i 3 timer om dagen, ellers belaster man sine lunger for meget.

Varer arbejdet længere, skal der bruges enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn, allerede når arbejdet begyndes.

Man må gerne skifte masketype i løbet af dagen, men så skal den maksimale brugstid udregnes efter særlige regler.

Se specifikke regler i Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn, afsnit 7.5

​Handsker skal vælges efter hvilke kemiske stoffer de skal beskytte imod. Der er krav om, at man skal bruge handsker, når der er risiko for at hænderne udsættes for direkte kontakt med de sundhedsskadelige kemiske stoffer under arbejdet.

Det materiale handsken er lavet af:
- Skal have en overflade som afviser kemikaliet, så kemikaliet ikke kan trænge igennem handsken.
- Må ikke kunne opløses af kemikaliet efter længere tids brug.
- Skal kunne tåle den slitage som arbejdet medfører.

Få hele overblikket i Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning om handsker

​Der skal altid bæres tydeligt synlige sikkerhedsveste, når du udfører en arbejdsopgave nær en vej. Hvilken slags reflekstøj du skal bruge, afhænger af den enkelte situation, bl.a. hvor tæt du arbejder på kørebanen.

Se de præcise krav i Arbejdstilsynets vejledning om reflekstøj

Personligt sikkerhedsudstyr skal leve op til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav. Det vil sige, at de skal opfylde en eller flere EU-standarder og være CE-mærkede.

Du kan få vejledning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller en seriøs leverandør.

Det personlige sikkerhedsudstyr skal:
- Yde den tilsigtede beskyttelse og ikke give unødige gener.
- Ikke forringe eventuelle korrigerende hjælpemidler, fx syn og hørelse.
- Passe til brugeren og eventuelt tilpasses den enkelte.
- Være egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet.
- Vælges under hensyn til ergonomiske forhold og den ansattes helbred.

Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personligtsikkerhedsudstyr §5