Her er datoerne for, hvornår du kan udfylde ydelseskortet, og hvornår du får udbetalt ydelsen. Det gælder udbetaling af dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og efterløn. Ydelserne er bagudbetalt.

2017 - gælder indtil 30. juni

​Ydelser for ugerne​Udfyld ydelseskortet fra denne dato​Rådighedsdato
​51 - 03 (5 uger)​22. januar​27. januar
​04 - 07 (4 uger)​19. februar​24. februar
​08 - 11 (4 uger)​19. marts​24. marts
​12 - 16 (5 uger)​23. april​28. april
​17 - 21 (5 uger) ​28. maj​30. maj
​22 - 26 (5 uger)​27. juni​29. juni

 Vær opmærksom på, at der i maj og juni er andre datoer for udfyldelse af ydelseskortet end én uge inden månedens sidste dag.

Fra juli 2017 udbetales ydelser for hele måneder ad gangen.  

​MånedPeriode​​Kort kan tidligst indsendesRådighedsdato​
​Juli​1/7 - 31/7​24. juli​31. juli
​August​1/8 - 31/8​24. august​31. august
​September​1/9 - 30/9​24. september​30. september
​Oktober​1/10 - 31/10​24. oktober​31. oktober
​November​1/11 - 30/11​23. november​30. november
​December​1/12 - 31/12​20. december​29. december

 

Fra den 1. juli 2017: Udbetaling af dagpenge og efterløn
Glemmer du at udfylde dit kort, kan du indsende det 1 måned og 10 dage efter udløb af udbetalingsperioden. Dine penge vil naturligvis blive tilsvarende forsinkede.
Udfylder du kortet senere end 1 måned og 10 dage efter udbetalingsperiodens udløb, vil dit kort være forældet, og du kan ikke modtage ydelser for den periode kortet dækker.

​Alle a-kasser skal kontrollere udbetalinger af ydelser og oplysningerne fra SKAT og FerieKonto. Stemmer oplysningerne ikke overens, udbetales dine ydelser med forbehold for tilbagebetaling, indtil din sag er undersøgt og afklaret.

Dine oplysninger kan også blive kontrolleret i den helt almindelige rutinemæssige kontrol, som a-kassen har pligt til at udføre. Du bliver altid hørt i disse situationer.

​Hvis du har givet forkerte oplysninger på dit ydelseskort, og derfor har modtaget ydelser du ikke havde ret til, skal du betale ydelserne tilbage. Du kan også risikere en sanktion i form af en karantæne.

En karantæne betyder, at din ret til ydelser bortfalder i en periode fra 20 – 962 timer. Karantænens størrelse er afhængig af det beløb, du skal tilbagebetale. Hvis du bevidst har givet forkerte oplysninger på dine ydelseskort, skal a-kassen anmelde det til politiet.