For dig, der overvejer at betale til efterløn

​Du får først og fremmest mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når pensionsalderen.

Derudover får du ret til at optjene en skattefri præmie, hvis du helt eller delvist udskyder din overgang til efterløn. Og endelig er retten til seniorjob betinget af retten til efterløn.

​Du skal betale til efterlønsordningen i mindst 30 år. Afhængig af din alder kan du have ret til at holde en pause med at betale efterlønsbidrag, men du skal begynde at betale efterlønsbidrag fra dit fyldte 30. år, før du kan holde pause med betalingen.

Hvis du vælger ikke at holde pause, stopper du automatisk med at betale efterlønsbidrag nogle år før, du når efterlønsalderen, da du kun skal betale efterlønsbidrag i 30 år.

​Ja. Efterlønsbidraget er fuldt fradragsberettiget.

​Ja. Du kan til enhver tid fravælge at betale efterlønsbidrag og melde dig ud af efterlønsordningen og dermed fraskrive dig retten til at gå på efterløn.

Hvis du har betalt efterlønsbidrag i mindre end 12 måneder, kan du få dit indbetalte bidrag tilbagebetalt kontant, mod fradrag af skat.

Har du betalt i mere end 12 måneder, kan du få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning. Du får dog efterlønsbidraget kontant tilbage, mod fradrag af skat, i disse situationer:
- Du har nået efterlønsalderen, og har ikke benyttet efterlønsordningen.
- Du har fået tilkendt førtidspension.
- Du højst har betalt efterlønsbidrag i 1 år.
- Du er emigreret eller skal emigrere.

Når du har nået folkepensionsalderen, betaler vi automatisk efterlønsbidraget kontant tilbage til dig, hvis du hverken har fået efterløn eller har optjent skattefri præmie.

​Hvis du dør, inden du når efterlønsalderen, bliver efterlønsbidraget udbetalt til dine efterladte.

​Det afhænger af hvornår du er født. Få overblikket i en af de 2 pjecer, vi har lavet til formålet.

Efterlønsreformen - for dig, der er født før 1956

Efterlønsreformen - for dig, der er født efter 1956

​Det afhænger af om du opfylder en række betingelser, der bl.a. omhandler din alder og hvor længe du har været medlem af en a-kasse.

Har du valgt at få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i 2012, kan du ikke senere tilmelde dig fortrydelsesordningen.

Her kan du se, om du kan tilmelde dig efterlønsordningen efter fortrydelsesordningen:
- Født før 1. juli 1960 – Du kan ikke tilmelde dig fortrydelsesordningen.
- Født mellem 1. juli 1960 og 31. december 1972 – Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt siden 1. januar 1997, og du skal være tilmeldt og betale efterlønsbidrag i mindst 15 år, inden du når efterlønsalderen.
- Født 1. januar 1973 eller senere – Du skal have været medlem af en akasse uafbrudt siden du fyldte 24 år, og du skal være tilmeldt og betale efterlønsbidrag i mindst 15 år, inden du når efterlønsalderen.

​Hvis du er født i perioden fra 1. juli 1963 til 31. december 1970, kan du blive ramt af en karensperiode. Har du fravalgt efterlønsordningen efter 1. januar 2008, starter din karensperiode dagen efter fravalget og varer i 2 år. I karensperioden kan du ikke betale efterlønsbidrag.

Har du betalt efterlønsbidrag i en periode, før du fyldte 35 år eller i 2007, skal disse perioder afvikles efter karensperioden, medmindre du allerede har afviklet perioderne som bidragsfri perioder.

​På fortrydelsesordningen får du mindre udbetalt i efterløn. Udbetalingen bliver reduceret med de år og måneder, du ikke har betalt bidrag i forhold til efterlønsordningens betalingsperiode på 30 år.

Reduktionen sker ud fra den maksimale dagpengesats og er på 2 % for hvert hele år og 0,17 % for hver hele måned, du mangler at betale.

​Størrelsen af den skattefri præmie, som du har mulighed for at hæve, hvis du går på efterløn senere end du har mulighed for, bliver også reduceret under fortrydelsesordningen.

Præmieudbetalingen bliver reduceret med 4 % for hvert hele år og 0,33 % for hver hele måned, du mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til efterlønsordningens betalingsperiode på 30 år.