Selvstændig virksomhed og efterløn

Du anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis alle følgende tre betingelser er opfyldt:

1) aktiviteten har et erhvervsmæssigt element, dvs. et formål om at opnå økonomisk udbytte, og

2) du har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten, og

3) det er desuden en betingelse, at:

• aktiviteten er registreret med et CVR-nummer eller har en lovbestemt pligt til at være registreret med et CVR-nummer, fx som følge af momsreglerne, eller
• over-/underskud fra aktiviteten skal beskattes efter skattereglerne for selvstændige, eller
• du får løn som A-indkomst fra et selskab (fx aktie- eller anpartsselskab), hvor du har afgørende indflydelse, eller
• aktiviteten er udført af dig som medarbejdende ægtefælle uden, at du har indgået en lønaftale med din ægtefælles virksomhed, eller
• aktiviteten medfører, at du modtager B-indkomst fra en virksomhed, som er ejet af helt eller delvist af dig.

Du anses for at have afgørende indflydelse på et aktie- eller anpartsselskab, hvis du eller din ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af

• mindst 50% af selskabskapitalen, eller
• mindst 50% af selskabskapitalens stemmeværdi, eller
• en bestemmende andel af selskabets kapital, eller
• en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

"Nærmeste familie" er dine eller din ægtefælles børn (herunder adoptivbørn og ægtefællens særbørn), børnebørn, forældre, bedsteforældre eller søskende. Du anses også for at have afgørende indflydelse, hvis du er beskæftiget med et drifts-/datterselskab gennem et holdingselskab, som du har afgørende indflydelse på.

Hvis du har drevet selvstændig virksomhed før din overgang til efterløn, skal du som udgangspunkt være ophørt med virksomheden for at kunne få efterløn. Men du kan søge om tilladelse hos Metal A-kasse til at fortsætte virksomheden samtidig med efterløn. Du kan ikke overgå til efterløn, før a-kassens tilladelse foreligger.

Hvis du opstarter drift af selvstændig virksomhed, mens du er efterlønsmodtager, kan Metal A-kasse ikke udbetale efterløn til dig, før a-kassens skriftlige tilladelse foreligger og tidligst med virkning fra ansøgningstidspunktet.

Der er 3 typer tilladelser til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn: 400-timers-tilladelse, 962-timers-tilladelse og 80,17-timers-tilladelse.

En aktivitet, hvor formålet er at opnå økonomisk udbytte, anses for at være formueforvaltning, når du

• har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis du ikke har haft personligt arbejde med udlejningen, eller
• passivt ejer en virksomhed, og du dermed ikke har eller personligt arbejde i virksomheden, eller
• ejer en bortforpagtet virksomhed, eller
• forvalter egen formue, herunder køb og salg af værdipapirer, eller
• i øvrigt ikke eller i meget begrænset omfang har personligt arbejde forbundet med den erhvervsmæssige aktivitet.

Selvom du har personligt arbejde med en af de ovennævnte aktiviteter, kan aktiviteten anses for at være formueforvaltning, hvis arbejdet er af meget begrænset omfang. Du skal sandsynliggøre, at du bruger højst 5 timer om måneden på aktiviteten. Din aktivitet bliver ikke modregnet i dine dagpenge eller efterløn. Men du kan ikke bruge overskud fra formueforvaltning til at optjene ret til dagpenge eller efterløn, til beregning af dagpenge- eller efterlønssats eller til optjening af skattefri præmieportioner i efterlønsordningen.

Din aktivitet anses for at være fritidsbeskæftigelse, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt element, dvs., at formålet er at opnå økonomisk udbytte, men ikke kan anses for at være selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller lønarbejde. Alt dit arbejde med fritidsbeskæftigelsen skal modregnes i dine dagpenge eller efterløn. Du har pligt til at oplyse a-kassen om din fritidsbeskæftigelse og om alt dit arbejde med fritidsbeskæftigelsen. Du kan ikke bruge overskud fra fritidsbeskæftigelsen til at optjene ret til dagpenge eller efterløn, til beregning af dagpenge- eller efterlønssats eller til optjening af skattefri præmieportioner i efterlønsordningen.

Mange forskellige aktiviteter vil kunne anses for at være en fritidsbeskæftigelse. Men følgende aktiviteter vil altid anses for at være fritidsbeskæftigelse, så længe de opfylder bestemte betingelser:

1. Deltidslandbrug (fritidslandbrug)
2. Udlejning af én ejendom
3. Fredskov
4. Vindmølle eller solcelleanlæg
5. Biavl.

Din aktivitet anses for at være en hobby eller fritidsaktivitet, hvis aktiviteten ikke har et erhvervsmæssigt element. Formålet med aktiviteten må derfor ikke være at opnå økonomisk udbytte. Du må ikke tilbyde salg af varer eller tjeneste-/serviceydelser. Du må ikke være CVR-registreret med aktiviteten eller have en lovbestemt pligt til at være registreret med et CVR-nummer, fx pga. momsreglerne. Aktiviteten må ikke være omfattet af skattereglerne om over-/underskud for selvstændige erhvervsdrivende.

Hobby og fritidsaktiviteter modregnes ikke i dine dagpenge eller efterløn, og du kan ikke opnå rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen på grundlag af din hobby/fritidsaktivitet.

Ja, i nogle situationer. Du anses for at være medarbejdende ægtefælle og er omfattet af reglerne i arbejdsløshedsforsikringen om drift af selvstændig virksomhed, hvis begge følgende betingelser er opfyldte:

1) du er beskæftiget i en virksomhed, som du ikke er medejer af, men som din ægtefælle ejer alene eller har afgørende indflydelse på som medejer, og

2) du ikke har indgået en lønaftale med din ægtefælles virksomhed efter kildeskattelovens § 25 A. Det er dig, som skal dokumentere over for a-kassen, om der foreligger en lønaftale.

Hvis du har indgået en lønaftale, anses din beskæftigelse for at være lønarbejde – ikke drift af selvstændig virksomhed.

Din ægtefælle anses for at have afgørende indflydelse på et aktie- eller anpartsselskab, hvis din ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af

• mindst 50% af selskabskapitalen, eller
• mindst 50% af selskabskapitalens stemmeværdi, eller
• en bestemmende andel af selskabets kapital, eller
• en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

"Nærmeste familie" er dine eller din ægtefælles børn (herunder adoptivbørn og ægtefællens særbørn), børnebørn, forældre, bedsteforældre eller søskende. Du anses også for at have afgørende indflydelse, hvis du er beskæftiget med et drifts-/datterselskab gennem et holdingselskab, som du har afgørende indflydelse på.

Du kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 400 timer om året. Hvis du driver selvstændig virksomhed forud for overgangen til efterløn, kan du ikke overgå til efterløn, før a-kassens tilladelse foreligger. Hvis du påbegynder drift af selvstændig virksomhed, mens du er efterlønsmodtager, kan a-kassen ikke udbetale efterløn til dig, før a-kassens skriftlige tilladelse foreligger og tidligst med virkning fra ansøgningstidspunktet. Al din arbejdstid med virksomheden skal modregnes i efterlønnen.

Den samlede arbejdstid i virksomheden må i hele efterlønsperioden højst udgøre 400 timer pr. kalenderår.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 80.629 kr. pr. regnskabsår (2019-tal) i hele efterlønsperioden. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug.

Det påhviler dig at fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at virksomheden er underlagt en ydre afgrænsning, der sikrer, at det maksimale timetal og den maksimale indtægt ikke overskrides. Det er ikke tilstrækkeligt, at du har en intention om ikke at overskride det maksimale timetal og den maksimale indtægt.

Overgangsåret

I det kalenderår, hvor du går på efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i virksomheden, forholdsmæssigt for resten af året. Går du på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 300 timer. Går du på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 200 timer. Går du på efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 100 timer.

Du kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 962 timer om året. Du skal ansøge skriftligt om tilladelsen. Efterlønnen kan tidligst udbetales, når a-kassens tilladelse foreligger og med virkning fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne for efterløn. Du skal inden hver udbetaling af efterløn oplyse om hele dit tidsforbrug i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i din efterløn på baggrund af dette timetal. Du skal modregnes for mindst 52 timer pr. måned. Du kan i alt højst få efterløn for 962 timer pr. kalenderår.

Det er en betingelse for at overgå til efterløn med 962-timers-tilladelse, at du har haft lønarbejde i mindre end 30 timer hver måned og har drevet din virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse på sammenlagt op til 26 uger

i 3-årsperioden er ikke til hinder for at opfylde kravet. Du skal sandsynliggøre, at arbejdet i virksomheden fremover alene er baseret på din egen arbejdskraft. Din arbejdstid skal varigt nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske inden for de seneste 6 måneder før overgangen til efterløn. Arbejdstiden anses for nedsat, når du har fremlagt dokumentation, som sandsynliggør, at dele af det hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt. A-kassen skal beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i de 3 seneste, hele regnskabsår før overgang til efterløn (sammenligningsgrundlaget). Det er en betingelse for at gå på efterløn, at sammenligningsgrundlaget er positivt.

Sammenligningsgrundlaget

A-kassen skal beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i de 3 seneste, hele regnskabsår før overgang til efterløn (sammenligningsgrundlaget). En af betingelserne for at kunne gå på efterløn med en 962-timers-tilladelse fra a-kassen er, at sammenligningsgrundlaget er positivt.

Overgangsåret

I det kalenderår, hvor du går på efterløn, nedsættes det antal timer, som du må arbejde i virksomheden, forholdsmæssigt for resten af året. Går du på efterløn i 2. kvartal, må du arbejde i højst 721 ½ time. Går du på efterløn i 3. kvartal, må du arbejde i højst 481 timer. Går du på efterløn i 4. kvartal, må du arbejde i højst 240 ½ time. Går du på efterløn i første halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget. Går du på efterløn i andet halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst for dette regnskabsår højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Du kan efter tilladelse fra a-kassen drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i 80,17 timer hver måned. Du skal ansøge skriftligt om tilladelsen. Efterlønnen kan tidligst udbetales, når a-kassens tilladelse foreligger og med virkning fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne for efterløn. Dit arbejde med virksomheden skal modregnes i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned.

Det er en betingelse for at overgå til efterløn med en 80,17-timers-tilladelse, at du har haft lønarbejde i mindst 30 timer hver måned og har drevet virksomheden i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse på sammenlagt op til 26 uger i 3-årsperioden er ikke til hinder for at opfylde kravet. Du skal sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden sættes varigt ned. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske inden for de seneste 6 måneder før overgangen til efterløn. Arbejdstiden anses for nedsat, når du har dokumenteret, at 1) dele af dit hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt, eller 2) dele af dit arbejde overtages mere end midlertidigt af anden ansat arbejdskraft, bortset fra medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn. Din arbejdstid i virksomheden skal i efterlønsperioden udgøre 80,17 timer hver måned.

​Hvis du ikke opfylder betingelserne for at kunne drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, skal du ophøre med virksomheden, før du kan få efterløn. Du kan læse mere om ophørsbetingelserne her.

Både indtægter fra lønarbejde og fra drift af selvstændig virksomhed indgår i beregningen af efterlønssatsen.

Som udgangspunkt opgøres beregningsperioden som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 kalendermåneder forud for beregningstidspunktet (overgangen til efterløn).

Følgende indkomster fra drift af selvstændig virksomhed indgår i beregningsgrundlaget:

1) Virksomhedens skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, fx overskud fra enkeltmandsvirksomhed, dog med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle

2) A-indkomst (løn) udbetalt til dig fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse

3) Din ejerandel af overskud i et selskab, hvor du har afgørende indflydelse

Det har ikke betydning, om indtægten kommer fra drift af selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse. Men det skal dog være indtægt fra drift af selvstændig virksomhed. Indtægter fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan ikke medregnes.

Indkomsten medregnes til opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af en årsopgørelse fra SKAT i optjeningsperioden.

Indkomsten fra din selvstændige virksomhed divideres med 12 måneder, og årsindkomsten fra virksomheden medregnes således med 1/12 pr. måned, hvorefter fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8%. Af det beløb kan satsen højest udgøre 90% svarende til dagpengesatsen ved ledighed. Som udgangspunkt er efterlønssatsen 91% af den dagpengesats, du ville have kunnet få i tilfælde af ledighed.

Satsberegningen foretages således: Summen af de 12 måneders indtægt x 0,92 / 12 x 0,90 x 0,91 = din efterlønssats. Bemærk, at du højest vil kunne få den maksimale efterlønssats (91 pct.-satsen), som er 17.583 kr. (2021-tal) for et fuldtidsforsikret medlem og 11.722 kr. (2021-tal) for et deltidsforsikret medlem.

Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Måneder, hvori der har været drevet selvstændig virksomhed, indgår i opgørelsen.

Under visse betingelser er det muligt at få en efterlønssats svarende til 100% af den dagpengesats, du ville have fået i tilfælde af ledighed. Men det kræver bl.a., at du har fået et efterlønsbevis, at du udskyder i din overgang til efterløn, og at du har haft en vis indtægt fra lønarbejde eller fra drift af selvstændig virksomhed i den mellemliggende periode mellem efterbevisdatoen og overgangen til efterløn. Betingelserne er forskellige og afhænger af dit fødselsår.

Kontakt Metal A-kasse for at høre nærmere, om de betingelser, som gælder for netop din årgang.

Ja. Som udgangspunkt skal du opfylde det såkaldte indkomstkrav for at kunne overgå til efterløn.

Indkomstkravet indebærer, at du som fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år forud for overgangen til efterløn har haft indkomst på mindst 243.996 kr. (2021-tal). Du kan højst medregne 20.333 kr. pr. måned (indkomstloftet).

Et deltidsforsikret medlem skal inden for de seneste 3 år forud have haft en indkomst på mindst 162.660 kr. (2021-tal). Du kan højst medregne 13.555 kr. pr. måned (indkomstloftet).

Både indtægter fra lønarbejde og fra drift af selvstændig virksomhed indgår ved opgørelsen af indkomstkravet.

Følgende indkomster indgår ved opgørelsen af indkomstkravet:

1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag.

2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af medlemmets virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst

udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen,

samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse.

4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, som ville berettige til dagpenge i tilfælde af ledighed. 1 måneds uddannelse svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned (20.333 kr. pr. måned i 2021-tal).

Det har ikke betydning, om indtægten kommer fra drift af selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse. Men det skal dog være indtægt fra drift af selvstændig virksomhed. Indtægter fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan ikke medregnes.

Indkomsten medregnes til opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af en årsopgørelse fra SKAT i optjeningsperioden.

Ja. Under visse betingelser er det muligt at optjene skattefri præmieportioner i efterlønsordningen. Èn præmieportion svarer til 13.912 kr. (2021-tal) for et fuldtidsforsikret medlem og 9.274 kr. (2021-tal) for et deltidsforsikret medlem.

For at kunne begynde optjeningen af præmieportioner kræver det, at du har fået et efterlønsbevis, at du udskyder i din overgang til efterløn, og at du efter din efterlønsbevisdato har haft et vist antal løntimer fra lønarbejde eller indtægt fra drift af selvstændig virksomhed, som kan omregnes til timer. Kravet til løntimer og til indtægter fra drift af selvstændig virksomhed for, at du kan begynde at optjene til skattefri præmieportioner, er forskellige og afhænger af dit fødselsår. Kontakt Metal A-kasse for at høre nærmere, om de betingelser, som gælder for netop din årgang.

En skattefri præmieportion ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Det vil sige, at du højest vil kunne optjene 12 skattefri præmieportioner. De skattefri præmieportioner kan tidligst udbetales til dig, når du har nået folkepensionsalderen.

Følgende medregnes i timeopgørelsen til optjening af skattefri præmieportioner:

1) Løntimer indberettet til Skats indkomstregister, Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Omregnede indtægter ved drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes, hvis a-kassen har givet tilladelse til, at du kan drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Omregning af indtægter fra drift af selvstændig virksomhed til timer sker ved at dividere indtægten med en omregningssats. Omregningssatsen er 126,69 kr. pr. time (2021-tal). Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 20.333 kr. for fuldtidsforsikrede og 13.555 kr. for deltidsforsikrede (2021-tal).

Indtægter fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan ikke medregnes.