​Hvis  du bliver opsagt, kan du booke en Metal JobStarter-samtale i afdeling.

Vi kan nemlig vejlede dig, så du kommer hurtigst muligt videre til et nyt job.

Vi vejleder blandt andet om:

  • Jobsøgning med Metal JobService
  • Målrettet jobsøgning
  • Målrettet jobformidling
  • Dine muligheder for uddannelse

Alle kan komme ud for ledighed i løbet af deres arbejdsliv. Metal A-kasse hjælper dig med vejledning, jobformidling og efteruddannelse.

For at vi kan hjælpe dig videre hurtigst og bedst muligt, skal du allerede når du får din opsigelse henvende dig i din lokale Metal-afdeling, så vi sammen kan tale om dine fremtidige jobmuligheder og dine muligheder for efteruddannelse.

Vi kan være behjælpelig med:

At sikre, at du får påbegyndt uddannelse/uddannelsesforløb i din opsigelsesperiode, da det er et krav, hvis du vil fortsætte med 6-ugers selvvalgt uddannelse fra 1. ledighedsdag. Hvis du ikke har påbegyndt uddannelsen i din opsigelsesperiode, skal du have været ledig i minimum 18 uger, før du kan påbegynde selvvalgt uddannelse.

At få planlagt en konkret uddannelsesplan målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder, der kan bruges ved 6-ugers selvvalgt uddannelse.

At tjekke din opsigelse og sikre, at du har fået det korrekte opsigelsesvarsel, og at opsigelsen er saglig mv.

Jo tidligere du tager kontakt til os, desto større er muligheden for, at din uddannelse/uddannelsesforløb kan igangsættes i din opsigelsesperiode.

Hvis du ønsker at vide mere om ordningen, eller ønsker at få en aftale om en jobstarter samtale, så kontakt afdelingen på tlf. 98521012.

Metal JobService Tilmeld dig Metal Jobservice, der er en jobportal på Metals hjemmeside. Med Metal JobService skal du kun søge ét sted, når du skal finde dit næste job. Metal JobService giver dig et komplet og aktuelt overblik over de ledige stillinger, der findes på Metal-området.

Vi kan også hjælpe dig med at finde dit næste job. Det kræver blot, at du ved udfyldelse af din ledighedserklæring giver lov til, at dit CV automatisk bliver overført fra Jobnet til Metal JobService. Så vil du blive kontaktet med aktuelle ledige jobs.

Hvis du ønsker at vide mere, så kontakt afdelingen