På årsmødet mødes lærlinge og svenderepræsentanter over en weekend for at diskutere, hvordan vi kan styrke lærlinges vilkår på uddannelserne og på virksomhederne. Du får et stærkt netværk med andre unge og mulighed for at få indflydelse på ungdomsarbejdet.
Det er også på årsmødet, at Forbundets Ungdomsudvalg (FUU) bliver valgt.
Sådan kommer du med
Du skal udpeges som delegeret af din Metalafdeling for at deltage på Metal Ungdoms årsmøde. Hver Metalafdeling kan sende deres ungdomsformand, samt vælge to delegerede. Så tag fat i din lokale afdeling, hvis du vil udpeges og være med til at præge ungdomsarbejdet i Dansk Metal.
Se video fra årsmødet 2015
Netværksweekend
Alle lærlinge inviteres også til netværksweekend, som vi holder hvert forår. Se mere her.