På denne uddannelse vil Dansk Metal optage op til 10 lærlinge eller nyudlærte (udlært inden for 2 år), som brænder for at ytre sig, som tør gå forrest og som vil fortælle om deres personlige holdninger og erfaringer fra virkeligheden.
Deltagerne bliver skarpe på at ytre sine holdninger, både mundtligt og på skrift, samt til at danne meninger til nye emner. Deltagerne lærer at forberede sig til mundtlige debatter og får erfaring med at skrive læserbreve og hvordan en Facebookdebat ‘vindes’.
Uddannelsen består af tre moduler, der afholdes i perioden januar - maj, og der er efterfølgende mulighed for at deltage i Folkemødet på Bornholm.