Hvis en bygningssagkyndig fik til opgave at skrive en tilstandsrapport om Danmark, så vil konklusionen nok være, at huset er i pæn stand, men at der er et par K3’ere, som den kommende ejer skal udbedre. Her tænker jeg ikke mindst på det medtagede dagpengesystem. Den langsomme udhuling af dagpengene har nemlig udviklet sig til alvorlige sætningsskader i fundamentet på vores flexicuritymodel.

Siden midten af 1990’erne har skiftende regeringer ikke bare forsømt at vedligeholde dagpengesystemet. De har også valgt at skære i dagpengemodtagernes kompensationsgrad.

Ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd får en gennemsnitlig industriansat i dag kun kompenseret omkring 45 procent af sin tidligere løn. Det er en væsentlig forringelse fra 2014, hvor kompensationsgraden var 51 procent. Årsagen er, at dagpengene har fulgt prisudviklingen og ikke lønudviklingen.

Konsekvenserne er begyndt at vise sig: I løbet af bare få år er antallet af danskere med privat lønforsikring steget drastisk. Således har hver 10. lønmodtager i dag en ordning hos sit forsikringsselskab, pensionsselskab eller a-kasse. Dagpengesystemet er dermed godt på vej til at blive mere marked og et mindre solidarisk system. Skaderne skal derfor udbedres nu, hvis ikke de skal udvikle sig til varige skader, der ikke alene bliver dyre at reparere, men som også vil få flexicuritymodellens funktion til at svigte.

Et svigt, der samtidig vil påføre samfundets øvrige bygningsdele skader. I dette tilfælde på Danmarks konkurrenceevne og økonomi. Den økonomiske utryghed hos lønmodtagerne risikerer nemlig at føre til krav om øget ansættelsesbeskyttelse og i sidste ende mindre fleksibilitet for virksomhederne.

Et sådant eksempel så vi f.eks. i Industriens Overenskomst i 2010, hvor en ny bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelser opstod som direkte konsekvens af svækkelsen i dagpengesystemet. Det er ikke en vej, vi ønsker at gå. Derfor skal dagpengene styrkes, hvis vi også i fremtiden skal være kendt for vores fleksible og trygge arbejdsmarked. I Dansk Metal har vi to forslag:

For det første bør udviklingen i dagpengesatsen følge lønudviklingen.

For det andet skal der udvikles en fleksibel dagpengemodel, der sikrer en højere dagpengesats i de første måneders ledighed. Mindre udsving i efterspørgslen skal ikke medføre store økonomiske tab for den enkelte.

Jeg håber, at en kommende regering hurtigt vil adressere de sætningsskader, der er i det danske dagpengesystem. Det er nemlig afgørende, at vi får solidariteten tilbage på det danske arbejdsmarked. Ellers ender vi bare med, at det pæne hus langsomt forfalder.