Mænds forplantningsevne afhænger ikke kun af deres sædkvalitet. Mænds lyst til sex kan også blive påvirket af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan for være træthed fx efter lange arbejdsdage eller natarbejde. Nogle typer af arbejdsskader kan også ramme sexlysten eller evnen til at dyrke sex.
Selv om der er meget lidt arbejdsmedicinsk forskning, der har undersøgt sammenhængen mellem mænds arbejdsmiljø og forplantningsevne, så er sædkvaliteten noget af det, der er blevet forsket en del i. Det kan skyldes, at sæd er forholdsvist enkelt at undersøge under et mikroskop.
Mænds sæd kan tage skade på mange forskellige måder. Det kan være døde sædceller eller sædceller der ikke er særligt bevægelig, deforme eller som har fejl på deres kromosomer. Fejl, som kan give skader på fostret. Det kan også være, at der kun er få sædceller i sæden.
Fosterskader og andre problemer med at få sunde og raske børn kan altså både skyldes skadelige påvirkninger af kvinden og af manden fx i deres arbejdsmiljø.
Omkring 10-15 % af danske par har svært ved at få børn. Et sted mellem 20 og 40 % af mænd i Danmark har så dårlig sædkvalitet, at det kan nedsætte deres evne til at blive fædre.
Her er de typiske skader på evnen til at få sunde og raske børn:
- Nedsat evne til at få børn (infertilitet)
- Spontan abort
- Skader på fostrets vækst
- For tidlig fødsel
- Dødfødsel
- Medfødte misdannelser
- Kræft i barnealderen
- Udviklingsforstyrrelser
Evnen til at få sunde og raske børn kan også kaldes fertiliteten, forplantningsevnen eller evnen til reproduktion. Fosterskader forstås normalt som skader på det ufødte barn.
Nogle af de skadelige påvirkninger, som kan skade mænds evne til at får sunde og raske børn er:
- Hormonforstyrrende stoffer.
- Mutagene og kræftfremkaldende stoffer
- Kraftig strålevarme fx på støberier og ved svejseoperationer
- Bly og andre metaller kan nedsætte mængden af sædceller
- Nogle organiske opløsningsmidler kan nedsætte sædkvaliteten
En del forskning tilbage i 1970’erne og 1980’erne af svejsernes fertilitet viste, at mandlige svejsere, der blev udsat for svejserøg, havde svært ved at få børn. De havde nemlig dobbelt så stor risiko for nedsat sædkvalitet. Beskyttelsen af svejsernes sundhed er blevet en del bedre siden. Svejserøg er kræftfremkaldende, og det er stofferne i svejserøgen, som mistænkes for at give skader på sædcellerne. Det drejer sig fx om krom, nikkel og kobber.
Den bedste måde at beskytte mænds forplantningsevne på, er at fjerne de skadelige påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Og hvis de ikke kan fjernes, så er det at indføre sikkerhedsforanstaltninger, som forhindrer at mændene bliver udsat. Det kan fx være at indkapsle de farlige arbejdsprocesser, sørge for effektiv udsugning og bruge åndedrætsværn eller særligt arbejdstøj, der fx beskytter mod høj varme. Det beskytter ikke kun de mænd, som gerne vil have børn – de skadelige påvirkninger giver typisk også andre slags skader fx kræft eller hormonforstyrrelse, som andre mænd også skal være fri for, og ikke kun de mænd, der gerne vil være fædre.
3 skridt til at sikre ’stærke svømmere’ hos mandlige ansatte via arbejdsmiljøet
- Det første skridt, I kan tage for at beskytte mænds forplantningsevne på din virksomhed, er, at I kortlægger arbejdsmiljøet på jeres arbejdspladser. Det vil sige, at I gennemgår de enkelte arbejdspladser for at undersøge om der er nogle skadelige påvirkninger, som kan gå ud over kollegaernes forplantningsevne.
- Når det er gjort, skal I fjerne farerne. Fx ved at udskifte kemiske produkter, der kan skade reproduktionen, med mindre skadelige produkter.
- Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal I sikre jer, at de sikkerhedsforanstaltninger, der skal beskytte kollegaerne, fungerer efter deres hensigt. Det kan betyde, at I skal indføre nye sikkerhedsforanstaltninger, hvis de ikke er på arbejdspladserne i dag eller ikke beskytter effektivt.
Selvom det er sund fornuft at beskytte sig selv og kollegaerne mod skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, stiller arbejdsmiljølovens regler også krav om, at de ansatte skal beskyttes. Det omfatter også mænd og kvinders evne til at få sunde og raske børn.
Arbejdsmiljølovens § 15: Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Jeres arbejdsmiljøorganisation kan bruge virksomhedens APV til at få indkredset de påvirkninger, som kan skade mændenes forplantningsevne. APV’en kan også bruges til at fastsætte løsninger og en handlingsplan for, hvordan virksomheden får forbedret arbejdsmiljøet, så der ikke er fare for mændenes reproduktionsevne.
Når det handler om sundhedsskadelige kemiske stoffer og materialer skal I lave en kemisk risikovurdering. Den skal omfatte alle de stoffer og materialer, der findes i jeres arbejdsmiljø og den skal omfatte alle de typer af skadevirkninger, der kan opstå, når I udsættes for de skadelige kemikalier og altså også skader på forplantningsevnen.
Resultaterne af den kemiske risikovurdering kan indgå i jeres APV, så I hele tiden har overblik over, hvor farerne er og hvordan de skal håndteres, så der ikke er nogen, der tager skade.
Sådan genkender I kemiske produkter, som I bør undgå for at beskytte mænd og kvinders forplantningsevne:
Se efter produkter med denne farmærkning på beholderen:
"Alvorlig Sundhedsfare"
Etiketten kan også indeholde en risikosætning (H-sætning) om, at produktet fx kan skade forplantningsevnen, det ufødte barn eller kan fremkalde kræft.
I kan også finde oplysningerne i leverandørens sikkerhedsdatablad.
Hvis I mangler viden om der er skadelige påvirkninger på jeres arbejdsplads, og om hvordan de kan løses, kan I indgå et samarbejde med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver fx Avidenz. De kan hjælpe jer igennem arbejdet.
I har også mulighed for at få besøg af to arbejdsmiljøkonsulenter fra CO- industri, Dansk Industri eller TEKNIQ Arbejdsgiverne eller af Konsulenttjenesten indenfor bygge og anlæg. De kan hjælpe jer i gang med gode råd og vejledninger. Det er gratis ordninger, som I kan læse mere om på BFA-i.dk og på BFA-ba.dk.
Hvis I ikke kan få virksomhedens ledelse til at tage problemerne alvorligt, kan I få hjælp i Dansk Metals afdelinger. En anden mulighed er at klage til Arbejdstilsynet. Dansk Metals afdelinger hjælper gerne med at kontakte Arbejdstilsynet.
Læs mere om kemisk risikovurdering
Se også pjecen 'Dit arbejdsmiljø som forælder' her.