Coronakrisen har bl.a. været årsag til hjemsendelsesordninger, aftaler om lønnedgang, afskedigelser og arbejdsfordelinger, og det har bevirket en lavere lønudvikling for de privatansatte, end man skønnede ved overenskomstforhandlingerne i 2018.
Et af vores hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2018 var at få fjernet privatlønsværnet og komme tilbage på den reguleringsordning, der var gældende før overenskomstforhandlingerne i 2015. Det krav fik vi igennem.
Privatlønsværnet bevirkede, at når lønnen for de statsansatte steg hurtigere end for de privatansatte, så blev der modregnet med 100 pct. Med den nuværende reguleringsordning bliver der kun reguleret med 80 pct. Hvis vi ikke havde fået afskaffet privatlønsværnet, ville lønnedgangen have været større denne gang end de 0,25 pct.
Reguleringsordningen sikrer ens lønudvikling mellem statsansatte og privatansatte, og det kommer nu til at koste en kvart procent på lønsedlen for de statsansatte fra februar 2021 og frem. Det svarer til ca. 70 kr. om måneden.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 aftalte parterne, at de statsansatte skulle have en lønstigning på 0,68 pct. den 1. februar 2021. Da den stigning blev aftalt, forventede vi en reststigning på 0,1 pct. Det vil sige, at vi forventede, at lønstigningen på det private område ville være større end de 0,68 pct. På daværende tidspunkt var der ingen, der kunne forestille sig den krise, vi nu befinder os i med COVID-19.
Alternativet til en lønnedgang er at udskyde gælden til overenskomstforhandlingerne, men det ønsker vi ikke, da vi ikke vil bringe gæld med ind i forhandlingerne.
Samlet set har reallønnen for statsansatte i overenskomstperioden fra 2018-2021 dog været positiv.