​Vi tilbyder medlemmerne professionel service, da vi via vore lokale afdelinger samt forbundets IT- og telesekretariat har et meget tæt samarbejde med virksomhederne på området. Vi kender derfor indgående til de problemstillinger der eksisterer inden for IT-verdenen, blandt andet i forhold til efteruddannelse og certificering, samt typiske kunde og konkurrenceklausuler med mere.

Dansk Metal organiserer ansatte i alle større såvel som mindre IT-virksomheder i Danmark.

 

Som faglig organisation sikrer vi gode forhold på de danske arbejdspladser. Gennem medlemskabet af Dansk Metal tilbydes du løbende efteruddannelsesmuligheder, gratis retshjælp, hvis der opstår stridighed mellem dig og din arbejdsgiver, og du inviteres til gratis fyraftensarrangementer, hvor eksperter underholder om aktuelle IT-temaer og meget andet.