​Reception- og bookingafdelingen er centralt placeret i huset og er omdrejningspunktet for formidling af viden til alle afdelinger. Du vil både være tovholder for arrangementer afholdt af Dansk Metal samt eksterne firmakunder i tæt samarbejde med kollegaerne i afdelingen.
Alle der besøger Metalskolen får samme høje service og kvalitet, som Metalskolen er kendt for.

Om stillingen
Stillingen kræver, at du har lyst og evner til at påtage dig bl.a. følgende opgaver:
• Håndtering af alle henvendelser både personligt, på telefon og mail
• Udsende tilbud og bekræftelser
• Løbende opfølgning samt personlig henvendelse til gæster og kunder
• Byde velkommen og skabe relationer til de gæster, der kommer i huset
• Fakturering af arrangementer
• Tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger samt Dansk Metals Forbundshus
• Assistere receptionen efter behov.
• Repræsentere Metalskolen sammen med bookingchefen til kundearrangementer.

Den primære arbejdstid vil være mandag til fredag i dagtimerne. Ved sygdom og ferie vil der være behov for at assistere i receptionen og her kan forventes andre mødetider.

Vi forventer, at du har:
• Erfaring med en lignende stilling
• Erfaring fra arbejdet i kursus- og konferencebranchen
• Stort kendskab til Spectra Hotel og Konferencesystem – særligt konferencemodullet og fakturering
• En positiv indgangsvinkel til det daglige arbejde.
• Stor nysgerrighed på nye udfordringer, dine gæsters behov og ikke mindst dine kollegaer
• Mødestabil og synlig arbejdsglæde

Vi tilbyder:
• En arbejdsplads i udvikling
• Gode løn- og arbejdsforhold
• Flexordning
• Egne ansvarsområder med mange kontaktflader
• Gode og hjælpsomme kollegaer

Vi har en afslappet og humørfyldt omgangstone og sætter en ære i, at alle vores kursister og gæster føler sig imødekommet og set på Metalskolen.

Om Metalskolen Jørlunde
Metalskolen er ejet af Dansk Metal og er rammen om:
• Kurser for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
• Konferencer, seminarer og møder for Dansk Metals organisation
• Familiehøjskolen for Dansk Metals medlemmer
• Og sidst men ikke mindst konferencecenter for eksterne kunder.

Metalskolen har 135 dobbelt- og enkeltværelser samt et stort antal konference- og undervisningslokaler. Alle områder er flot vedligeholdt, og store dele af Metalskolen gennemgår i denne periode en gennemgribende renovering.

Vi er 46 medarbejdere fordelt på afdelingerne: Reception og booking, Køkken, Rengøring, Håndværkere og gartnere, Undervisning samt Ledelse og HR.

Metalskolen Jørlunde er beliggende på en 42 tønder stor grund ved Buresø i det smukke Nordsjællandske landskab.

Se mere på metalskolen.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder. Vi tager løbende kandidater til samtale, men skal have din ansøgning senest den 22. november.

Bookingchef Lise Jakobsen er klar til at svare på spørgsmål på telefon 23708573.
Ansøgningen sendes til jobansogninger@danskmetal.dk

Alle henvendelser og ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt.