Dansk Metal og Innovation Lab trækker det bedste og det vigtigste fra teknologiudviklingen lige nu sammen og bringer den rundt i landet, så alle har en chance for at stikke fingrene i fremtiden - uden at skulle langt væk fra de hjemlige rammer. Fra trådløs strøm og de første AI-drevne forbrugerprodukter til nyt lir i VX-onlineuniverser, til smarthome-dimser du ikke kan leve uden, demoer af Metaverse-applikationer og fremtidens IoT-gadgets.
3-4 gange om året kommer vi forbi din region med vores udstillingskoncept, så du kan teste og prøve løs og stille alle slags spørgsmål til Innovation Labs gadget-eksperter. Hver gang har vi de nyeste dimser med. Du kan også stille skarpt på techtrends og relevante tendenser, som de bliver formidlet i oplæg med masser af cases og eksempler af Innovation Labs eksperter, som du kan få insidertips af og yderligere snakke med.
Til hvert roadshow vil vi også tage et tech-relateret emne op, som ligger vores medlemmer på sinde, og facilitere et uforpligtende "pop-up-netværk", hvor du kan få vendt udfordringer, betænkeligheder, eller bare forslag til how-to. Det kan være alt fra Tips og tricks til at blive bedre i et team, til AI lige nu, og hvordan det kommer til at ændre på mit job eller Metaverse, og hvad det betyder for mig og mit arbejde.